V. J. Brøndegaard: Folk og
Flora
bd. 1 s. 270 - 324. i
uddrag med mine indsatte rubrikoverskrifter med rødt
|
DEN OPRINDELIGE EGESKOV Gennem 3-4.000 år var egen det dominerende skovtræ i Danmark; over 90 % af trækullene i stenalderens affaldsdynger er af eg. Tilbagegangen begyndte fra o. 400 f. Kr. under en klimaændring med køligere somre, men blev de fleste steder i høj grad fremskyndet af rydning, misrøgt og rovdrift. Talrige sagn og eventyr fra navnlig Jylland beretter om gamle egeskove, der forsvandt som følge af orkaner, sandflugt, brand, fjenders hugst o.a. De ældste ege i Jægersborg Dyrehave ved København er rester af den oprindelige skov fra 1100-1300-t. I Eriks Sjællandske Lov o. 1300 hedder det, at »gør nogen mand så ondeligt, at han går ud i egeskov og flår det som dér står [skræller barken af til garvning], kommer nogen og tager ham derved, da farer man med ham som en tyv«.
Manglende økologisk balance mellem trævækst og forbrug. Den begyndende knaphed på egetømmer fremgår af en forordning 1480, som forbyder udførsel af egeplanker fra Ribe til bl.a. nordfranske og flanderske byer; træerne blev fældet i den store Farrisskov, som dannede et bredt bælte øst-vest mellem Nørre- og Sønderjylland. Endnu på Christian IV's tid var egen den danske nations udvalgte træ og stod som det urokkelige tegn på landets styrke og historiske berømmelse, men allerede da blev egeskovene stærkt hærget af rovhugst. Der brugtes vældige mængder egeved til afsmeltning af mosernes myremalm (jern), kalk- og teglbrænding, saltkogning af havvand og tang, bygningstømmer, skibe, stubmøller, bohave, brændsel, hegn m.m. Slottet Egeskov Fyn blev o. 1550 bygget på et slyngværk af svære egebjælker i en kunstig sø ; 1594 førtes 7000 læs egebrænde til kongens slot i København, og efter krigen 1644-45 viste det sig, at svenskerne havde fældet ca. 49.000 ege- og 71.000 bøgetræer i Århus stift samt tophugget henholdsvis 758 og 2732, størsteparten til palisader, lejrbål og boliger. Man forsømte nyplantninger, og megen opvækst blev ødelagt af hjorte og oldensvin. Allerede omkring midten af 1500-t havde hugst og husdyr fået bugt med de vidstrakte vestjyske egeskove; 1761 skrives, at »skovene er ganske ophuggede og øde, dels så tynde og nær ved undergang, at ingen, som elsker sit fædreland, kan uden græmmelse tænke derpå«; en undersøgelse i 1830'erne viste, at der alene i Jylland i løbet af en snes år var forsvundet 20.000 tdr. land skov .
Om
brudgomskobler - pligt til at plante træer ved indgåelse af ægteskab.
(ordforklaring) Til handels- og orlogsfladen blev i 1700-t's sidste halvdel årlig fældet mindst 25.000 kubikmeter eg, svarende til 5000 velvoksne træer. 1802 anbefales det at udsave til trappetrin sådanne knortede og krogede egestammer, der ikke egnede sig til skibsværfternes krumholter. 1800-17 blev på danske værfter bygget 862 fartøjer med i alt ca. 70.000 t; i samme periode øgedes orlogsflåden hvert år med gennemsnitlig to større skibe. Til et linieskib med 74 kanoner eller en koffardifarer gik ca. 2000 store ege, til en fregat som »Jylland« (søsat 1860) ca. 1500 i alderen 120-200 år. 1807 mistede vi 36 krigs- og 540 koffardiskibe, dvs. 216.000 m3 tømmer, svarende til vedmassen i 90.000 træer eller 1800 ha hugstmoden egeskov. <XL Tegning af C. V. Eckersberg
I et afsnit om egens mange forskellige anvendelser omtales følgende: ... Farvestoffet egerødt giver kraftige grå og sorte farver, bladene køligt blågråt, egesavspåner blev brugt til at farve lavendelblåt... Afskallede, flækkede agern skoldet i kogende vand, derefter ristet i smør og knust blev mange steder brugt som kaffeerstatning og regnet for den bedste samt meget styrkende og sund; den kunne også blandes med kakao til »agernkakao« (o. 1918); ved begyndelsen af 1900-t var brugen næsten ophørt, men den genoptoges under første verdenskrig. »Agern var dengang [o. 1850] både større og knap så bitter som nu om dage« , men 1906 kaldes det et »usundt surrogat for den rigtige kaffe« .
Omkring 1890 og 1930
fandt egens ved følgende anvendelse i procenter:
Hugståret 1922-23 gav
ca. 80.000 kubikmeter egetræ, heraf 40.000 m3
gavntræ (75). Omkring 1938 blev ca. 3000 m3
anvendt til både, kuttere og mindre fragtskibe,
6000 m3 til møbler og vogne, 2000 m3
til tømmer (hus- og havnebygning,
maskintømmer etc.), 2500-3000 m3 til parketgulve
og fustager (ø1, vin) samt betydelige kvanta til hegnspæle, bundgarnspæle
o.a. - i alt ca.
10.000 m3 vedmasse . Egen som lægemiddel - folkemedicinen var fantasifuld
Egeblade lægges på friske sår. Vinafkog af den grønne mellembark til mundskylning for tandpine.
Saften af en smuk og kraftig eg, anboret om foråret, drikkes for brystsyge;
dør træet,
For gigtsmerter indtages et vandafkog af egesavsmuld m.m. For nyregrus og blæresten hjælper grøn egebark kogt i vin eller brændevin (o. 1720) . Mod blæresten spises stegte agern mikkelsdags morgen.
Egebark indgår i råd for nedfalden endetarm
(1856).
Pulveriserede agern stiller
for kraftig menstruation.
Regnvandet, som har samlet sig i gamle egestubbe .. fordriver vorter (S0nderjylland, Fyn).
Den såkaldte
agernkaffe
blev
regnet for
meget sund og styrkende, derfor anbefalet og
drukket
|
