Den formelle ordens stil

    - det midlertidige og det permanente
    - den intellektuelle orden
    - den naturbundne orden / biomorfisk orden
    - den æstetiske orden

Formel Orden: Det midlertidige og det permanente

Hvis der en enkelt holdning, der karakteriserer en kunstner, der dyrker den formelle ordens stil, er det hans interesse for det, der er uforanderligt og permanent, eller i det mindste relativt stabilt. Når en sådan kunstner arbejder med et emne, som erfaringsmæssigt er dynamisk og bevægeligt,		så vil han finde frem til måder at understrege dets stille og ubevægelige kvaliteter. Når det handler om menneskefiguren vil kunstneren vælge stillinger hvor figuren er mest stabil og undgå fornemmelsen af at den er ved at ændre holdning eller position.  (citat fra Edm.B. Feldman s. 202 - oversat af otel@)
Louise 3a: croquistegning 2004 - figurens bevægelse er fanget fint i tre faser		Malevitch har i sit billede af bonden villet vise, at han er fastlåst og ude af stand til at komme hen til magtens bolig
Billedet kommenterer den kinesiske étbarns-politik, men også den kulturelle situation efter kulturrevolutionen, hvor den stærke tradition for familiebilleder blev undertrykt.     se analysen af Bloodline. The big Family

Det midlertidige og det permanente

den intellektuelle orden

den intellektuelle orden

Charles Demuth: Mit Ægypten 1927 farvegengivelse		Robert Delaunay: Det røde tårn 1911/1923 farvegengivelse
I Charles Demuth's geometriske former i "Mit Ægypten" er den formelle orden tydeligt til stede. Men i Delaunay's "Det røde Tårn" er de ingeniørmæssige former  delvist uforenelige; i stedet for at være i klassisk hvile, ser de ud til at eksplodere opefter før de daler ned i en endelig kollaps. Derfor, når en kunstners valg af geometriske og biomorfe former synes at hentyde til hans interesse, da er det disse formers måde at være organiseret på der fremviser hans stil.		Ingeniørtekniske og mekaniske processer har  inspireret  kunstnere stærkt- nogle hav været entusiastiske - andre har vist deres foragt med stor heftighed. Klassiske kunstnere har for det meste haft en tendens til at se deres rationelle idealer, underdrivelser, klarhed i organisation og matematisk orden realiseret i maskinen. Derfor låner de former, der er udviklet af ingeniører, og indpasser dem i deres værker. Men så snart maskinfremstillede former er taget ud af deres sammenhæng og bliver udnyttet i kunsten som ren form, overflade eller bevægelse, begynder de at fungere som symboler. I deres egenskab af symboler behøver geometrisk-mekaniske former ikke nødvendigvis at fungere i den formelle ordens stil.
citat fra  E.B.Feldman: Varieties of Visual Experience. Art as Image and Idea s. 207 - oversat af otel@

otel@