Handling
Den røde hær har lagt en jernring om Berlin og 2. verdenskrig lakker mod
enden. Hitler har barrikaderet sig i førerbunkeren sammen med sin
betroede generaler og nærmeste medarbejdere. En af dem er sekretæren
Traudl Junge, der oplever den stadig mere desperate situation og det
menneskelige forfald på første hånd.
Citat
fra Søren Vinterbergs anmeldelse i Politiken 11. marts 2005: |
Filmen viser, at det
omvendte er nok så virkningsfuldt: Gennem de glimt af
menneskelighed, man oplever i den tidligt ældede mand på vej ud i
mørket, og hos den forblændede skare af tilhængere, troende og
tvivlende, bliver det ikke blot en rystende god fortælling, men
desto mere dybtvirkende anskuelsesundervisning i den menneskeforagt,
der følger af totalitarisme, nationalisme og anden ideologisk
fundamentalisme, når målet helliger ethvert middel.
Des mere virkningsfuldt, fordi den ny synsvinkel også er rent tysk;
Hirschbiegels instruktion og Bernd Eichingers manuskript bygger
loyalt på historikeren Joachim Fests time for time-bestseller om
'Der Untergang' (dansk udgave: 'Ragnarok') og Melissa Müller og
Traudl Junges beretning om sidstnævntes tjeneste som Hitlers
sekretær, 'Til den bitre ende'.
Med dette pæne, loyale, uvidende menneske træder vi ind i historien
i 1942, og med hende forlader vi igen førerbunkeren efter den
56-årige diktator, massemorder og krigsforbryders drab på Eva Braun
og sig selv 30. april 1945 med den sovjetiske front få hundrede
meter væk.
Altså på en måde én lang indlevelse i den 80-årige Traudl Junges
skyldbetyngede undren over sin egen ungdommelige naivitet,
levendegjort af Alexandra Maria Lara.
Men som fortælling samtidig en 'uskyldig' (?) iagttagers oplevelse
af en 12 dage lang, grotesk perverteret 'sidste nadver' med
'disciplenes' fordrejede reaktioner: Eva Brauns muntert maniske og
Goebbels' fanatiske (loyale?) virkelighedsfortrængning, Speers
diskrete dissens, Himmlers realistiske selvbjærgen og hans
efterladte adjudants åbne oprør - som en Judas med retten på sin
side.
|
Omtale
af filmen i The Onliner
http://www.theoneliner.com/film448.html
Rollebesætning
Bruno Ganz
(Adolf Hitler)
Alexandra Maria Lara (Traudl
Junge)
Corinna Harfouch
(Magda Goebbels)
Ulrich Matthes
(Joseph Goebbels)
Juliane Köhler
(Eva Braun)
Heino Ferch
(Albert Speer)
Christian Berkel
(Prof. Dr. Ernst-Günter Schenck)
Matthias Habich
(Prof. Dr. Werner Haase)
Thomas Kretschmann
(SS-Gruppenführer Hermann Fegelein)
Michael Mendl
(General der Artillerie Helmuth Weidling)
André Hennicke
(SS-Brigadeführer Wilhelm Mohnke)
Ulrich Noethen
(Reichsführer SS Heinrich Himmler)
Birgit Minichmayr
(Gerda Christian)
Rolf Kanies
(General der Infanterie Hans Krebs)
Justus von Dohnanyi
(General der Infanterie Wilhelm Burgdorf)
Dieter Mann
(Generalfeldmarschall Wilhelm Keitel)
Christian Redl
(Generaloberst Alfred Jodl)
Götz Otto
(Adjutant, SS-Hauptsturmführer Otto Günsche)
Thomas Thieme
(Martin Bormann)
Donevan Gunia
(Peter Kranz)
Ulrike Krumbiegel
(Dorothee Kranz)
Karl Kranzkowski
(Wilhelm Kranz) |
|