Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
5. Dørvogteren planter tvivl om sin magt
Men mærk dig: jeg er mægtig. Og jeg er kun den underste dørvogter; fra sal til sal står der dørvogtere, den ene mægtigere end den anden. Allerede den tredje kan ikke engang jeg tåle synet af."
Den meget lidt himmelske dørvogter siger, at han ikke er den mægtigste, men at der længere inde findes vogtere, som han ikke kan tåle synet af. Med den besked må man nok spørge, hvilken betydning og funktion han har? Kan han forhandles med, kan han bringes til at bøje reglerne?
I et afsnit af 5. Mose Bog, der omhandler dommerne (shoftim), fortæller Moses, at Israels børn skal udpege dommere og opsynsmænd, der skal sættes til at udøve retfærdighed. Retfærdighed er noget, der angår samfundet, og den enkelte er forpligtet til at stræbe efter retfærdighed - ikke af hensyn til sin egen frelse - men af hensyn til samfundet og slægten."Du må ikke bøje ret , du må ikke kende til persons anseelse, og du må ikke tage imod bestikkelse, for bestikkelse gør de vise blinde og forvrænger retfærdiges ord." (5. Mose Bog kap 16 v.19)
Manden har en vag fornemmelse af, at der er noget galt her ved porten. Derfor retter han mistanken mod vogteren og mod systemet. Dørvogteren gør det relativt hvor magtfuld han er, bringer manden fra landet ind på et forkert spor. I sin fantasi forestiller han sig, at vogterne længere inde også lader sig korrumpere. Han bringer sine erfaringer fra denne verden med sig. Alligevel holder han fast i sin vage fornemmelse: at der er noget godt at hente inde bag forhindringerne.
At være mægtig er et begreb i Foran Loven: Der er dørvogtere, der er mægtigere længere inde i slottet - når der er nogen, der er mægtigere, så betyder det jo som regel, at der er en anden part, der er uden magt.
Manden fra Landet kunne ikke se sig selv som andet end afmægtig. Alligevel ventede han, hvorfor?