Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Hvem blev ført bag lyset ?
 

   I romanen er Josef K under et falskt påskud blevet lokket ind i domkirken. Her møder han en gejstlig, der samtidig er en af dommerne i processen mod ham. Der udspiller sig en diskussion mellem dem. Først beskrives Josef K som en belæst og veluddannet person, men snart viser han sig som en, der ikke kan skelne mellem virkelighed og fiktion. Han bliver grebet af fortællingen Foran Loven. Derved går han i den fælde, som den gejstlige har sat for ham.

    Josef K er opbragt over historiens udgang: ifølge hans mening er Manden fra landet blevet uretfærdigt behandlet. Han er ført bag lyset ved, at dørvogteren har nægtet ham adgang til Loven. Men under diskussionen med præsten sagde Josef K.: »Du tror altså ikke, at manden blev ført bag lyset?"  "Misforstå mig ikke ," sagde præsten,  jeg viser dig kun de meninger, der findes om det. Du skal ikke tage dig for meget  af meninger. Skriften er uforanderlig, og meningerne et tit kun et udtryk for fortvivlelsen over dette, i dette tilfælde findes der endog en mening, ifølge hvilken det netop er dørvogteren, for føres bag lyset." Her må Josef K. protestere: "Det er en vidtgående mening," sagde K. "Hvorledes begrundes den?"  "Begrundelsen," svarede præsten, "går ud fra dørvogterens enfoldighed. Man siger, at han ikke kender det indre af loven, men kun den vej, som han hele tiden skal skridte af foran indgangen. De forestillinger, han har om det indre, anses for barnlige, og man antager, at han selv er bange for det, som han vil gøre manden bange for..."   Præstens udsagn kan læses som den klassiske kristne kritik af jødedommen: Jøderne tror ikke på Guds nåde, sådan som de kristne, der har fundet sandheden - det Indre i Loven - Jøderne udfører ritualer, som de opfatter som gudstjeneste. Præstens argument lyder: Man sagt, daß er das Innere des Gesetzes nicht kennt, sondern nur den Weg, den er vor dem Eingang immer wieder abgehen muß.  (Processen  s. 233, B4)
     Med denne læsning af teksten forsvarer den anklagede, Josef K., at Manden fra landet  har ret til at komme og stille krav om at blive optaget i samfundet inden for murene. Han bør lukkes ind på sit glatte ansigt. Men han er blevet holdt uden for under falske forudsætninger. Josef K.s modstander, den gejstlige, mener derimod, at Manden fra landet har mødt den dørvogter, som han selv er ude om - altså en dørvogter, som er enfoldig og som ikke kender til det indre i Loven. Hvad skal Manden gøre? Han må vælge en bedre dørvogter. Han må afføre sig sin medbragte verden af forestillinger og værdier. Han må være mere resultatorienteret og mere som de andre. Han må holde op med at være den, der sætter sig til at vente. Han må gå ind uden at spørge. Kafka er på den måde tvetydig i sin udfoldelse af såvel Manden fra landet og Josef K.: Det er deres egen skyld, at de går til grunde, når de ikke kæmper for deres ret. Men det er også omverdenens skyld, der stempler dem som fremmede.

Kafka reflekterer således over det pres, der blev lagt på de europæiske jøder fra den kristne omverdens side: Den fortæller utrætteligt, at jødedommen er en lovreligion uden et indre frelsesbudskab. Kafkas stærke opmærksomhed overfor for megen magt og for lidt frihed kommer frem her som mange andre steder i hans værker.