Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Statsadvokat Hasterer
Blandt de ufuldendte dele af Processen findes fragmentet 'Statsadvokat' (da. udg. s. 250-256) Hovedpersonen er en dominerende kæmpe, en mandsperson med det mærkelige navn Hasterer. Ved en søgning på nettet har jeg fundet én person, der bærer dette navn i virkeligheden. Det er et meget usædvanligt navn. Hvad betyder Hasterer, hvem er han?
Kafka skildrer en scene omkring et stambord: "[Josef K.] benægtede aldrig overfor sig selv, at det var en stor ære for ham at tilhøre sådant et selskab. Det bestod næsten udelukkende af dommere, statsadvokater og forsvarsadvokater, også nogle helt unge embedsmænd og advokatfuldmægtige var optaget, men de sad nede ved bordenden og fik kun lov til at blande sig i debatten, når der blev stillet spørgsmål specielt til dem. Den slags spørgsmål havde imidlertid for det meste kun til formål at more selskabet, især statsadvokat Hasterer, der sædvanligvis var K.s sidemand, holdt af at bringe de unge herrer i forlegenhed på denne måde. Når han spredte sin store, stærkt behårede hånd ud midt på bordet og vendte sig mod den nederste bordende, lyttede alle straks spændt. Og når så én dernede tog spørgsmålet op, men enten ikke engang kunne opfatte meningen i det eller så eftertænksomt ned i sin øl eller i stedet for at tale blot snappede med kæberne eller ligefrem- og det var det værste - med uopholdelig ordstrøm gik ind for en forkert eller udokumenteret mening, så drejede de ældre herrer sig smilende på deres stole, og først nu syntes de at befinde sig rigtig godt."
Er dette Kafkas ironiske kommentar til Max Webers definition af idealtypen for en bureaukrat? Bureaukraten skal ifølge Weber være udpeget på baggrund af kvalifikationer (frem for politisk ståsted), udøve sit erhverv på baggrund af ikke-personlige regler, aflønnes med fast gage og gode pensionsmuligheder, oprykkes i grader efter anciennitet. Bureaukraten skal kunne udøve skøn. Disse skøn skal blot være underlagt regler, der er givet af en overordnet myndighed, f.eks. de politisk valgte ledere. Idealet skulle jo være, at myndigheden blev gjort uafhængig af og utilgængelig for personlig interesse. Men Kafka viser sig grundlæggende kritisk overfor denne ide, der kunne give en ny tids embedsstand fordele i konkurrence mod populistiske tendenser i befolkningerne. Netop på Kafkas tid var statsmagten under voldsom vækst i mange lande, og de gamle eliter med basis i kirken og det liberale borgerskab blev udsat for en statusrevolution.
Kafka har på nærmeste hold studeret den nye statsbærende højtuddannede samfundsklasse. Billedet med statsadvokat Hasterers store behårede hånd viser Kafkas angstreaktion overfor dette mandfolk.
Pludselig ændres tonen og synsvinklen i dette fragment. K. bliver bedste ven med statsadvokat Hasterer. Kafka bliver mere varm i sin skildring af forholdet mellem de to personer. Den tidligere så tyranniske Hasterer forvandles til en venlig personlighed; K. føler sig tryg i hans selskab. Privat omgås de hinanden, og K.s arbejdsgiver bemærker deres nære venskab og færden i byen. K. støtter sig i sin svaghed som underhund til den meget stærke og mandige Hasterer. Det er et aspekt af hans uheroiske opførsel. Men han stiger i de andres agtelse. Hvor længe vil han kunne udsætte den endelige dom og eksekvering?
Afhængighedsforholdet mellem Hasterer og Josef K. peger på et dybere lag af betydning. Den stærkt behårede hånd tilhører Esau, vildmarkens jæger, der træt kommer hjem og uden at tænke over konsekvenserne sælger sin førstefødselsret til tvillingebroderen Jakob for en ret linser. Lige så tankeløst bringer Jakob sig i et livslangt skyldforhold til Esau. Da han yderligere lader sig overtale af moderen Rebecca til at udgive sig for at være Esau og på den måde få velsignelsen fra den blinde far, Isak, skaffer han sig en dødsfjende i broderen. Hans store problem bliver, hvordan han kan skaffe sig forsoning med broderen.
Josef K. og Hasterer - Jakob og Esau - den stille lærde mand overfor den store behårede, magtfulde mand: det er parallelle forhold. Jakob er bange for at blive afsløret som "en bedrager, der vil bringe forbandelsen over mig og ikke velsignelsen." (1. Mosebog 27:12) Josef K. frygter afsløringen af sin rette identitet, som den glathudede, feminine og uheroiske Jakob. Han støtter sig til Hasterer, hans modsætning. "Derigennem opnåede K. imidlertid en særligt begunstiget position, idet Hasterer var lige så anset som frygtet" .. og "alle forskelle i dannelse, erhverv, alder blev visket ud. (Processen, da. udg. s. 252)
Endnu et lag af betydning skjuler sig måske i ordet Hasterer. Det drejer sig om hvad der vil ske med Guds ansigt - dvs. tilstedeværelse - når folket begår synd. Ordet på hebraisk fordobles for at give et særligt stærkt udtryk: HASTER ASTIR PANAI. Guds ansigt skjules fuldstændigt. Kafka kan have arbejdet med dette ord og gradbøjet det på tysk som ordet 'dunkel' bliver til 'dunkler'. Det handler om en central tanke i jødedommen. Hvor er Gud i den situation, hvor folket udsættes for lidelser? 5. Mosebog giver svaret HASTER ASTIR PANAI AL KOL HA-RA'. Gud skjuler sit ansigt fuldstændigt, (den dag) overfor alt det onde (5. Mosebog 31:18)
Flere steder i fragmentet Statsadvokat kredser Kafka omkring sit problem med at forholde sig til Gud. Han lader Josef K. knytte sig tæt til Hasterer som en beskytter. De "omgikkes hinanden som om de fra de tidligste tider havde hørt sammen". Hasterer var lige så anset som frygtet. (s. 252) og Hasterer belærte K.: "...det var de eneste forskrifter, som Hasterer ikke, selv ikke i den mest ophidsede debat, overtrådte. Derfor henvendte han han sig også altid til de unge herrer under ét ved den nederste bordende, som endnu dårligt nok havde nogen rang overhovedet, - som om de ikke var enkeltpersoner, men blot en sammenpresset klump. Men lige netop disse herrer viste ham den største ærbødighed.." ( s.253) Med lidt føling for Kafkas problemer med religionen kan fragmentet om statsadvokaten tolkes som det jødiske folks forhold til Gud. Hvor blev Hasterer af, da Josef K. virkelig havde brug for ham?
Da Max Brod stod over for at skulle rekonstruere Kafkas efterladte manuskripter, valgte han formentlig at udelade fragmentet Statsadvokat, fordi det fortæller om Josef K.s liv før arrestationen af ham. *) I romanens første kapitel, hvor arrestationen finder sted, spørger Josef K. om han kan få lov til at ringe til Statsadvokat Hasterer. Da opsynsmanden spørger om, hvad meningen med en opringning skulle være, hidser K. sig op og slutter barnagtigt af med at sige, at han ikke vil gøre det, skønt han havde fået tilladelsen. Det er alt, hvad vi hører om Hasterer i romanen. Den, der virkelig kunne beskytte K., forsvinder ud af historien. Men forestillingen om skyld forsvinder ikke - det er bare en skyld, som ikke er håndgribelig.*) i en note s. 256 i den danske oversættelse fortælles det, at fragmentet ville have knyttet sig til romanens syvende kapitel. Det passer ikke godt sammen med min opfattelse af handlingen som noget der sker forud for arrestationen af K.