Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

....udeltagende - som store herrer

  "Dørvogteren anstiller småforhør...udeltagende spørgsmål, sådan som store herrer stiller dem." Kafka tegner et billede af mandens underkastelse under et system, som han gradvist accepterer som det naturlige.
  Det var en jødisk politisk erfaring fra romersk tid:  "Rabban Gamaliel III [sagde] Vær forsigtig med de mægtige; for de drager kun mennesket til sig, når de selv trænger til ham; de lader som om de er venner så længe, det er til deres fordel, men de bistår ikke mennesket  i nødens stund."  Gamliel var overhoved for forsamlingen af rabbinere, Synhedrion, i 200-tallet under det romerske fremmedherredømme. (Pirke Avot 2,3  i: Siddur s. 166)
    Manden forsøger sig nu med at bestikke dørvogteren. Jeg mærker tydeligt Mandens dybe skepsis, når det går op for ham, at dørvogteren betragter sig som hørende til selskabet af de store herrer. Han føler sig som fremmed og uønsket, og han falder i sin egen agtelse efterhånden som han prøver at betale sig til agtelse i dørvogterens øjne. Det udstiller bare hans uforstand - også hvad angår den  politiske tradition. Den er vævet tæt  sammen med etikken.
   Idealet skulle jo være at myndigheden blev gjort uafhængig og utilgængelig for personlig interesse. Men Kafka er tydeligvis skeptisk overfor denne idealisme.