Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Slottets embedsmænd
I romanen Slottet, kapitel 19 "Tiggergang" finder en samtale sted mellem K. og Olga om det var muligt for Olgas far at få tilgivelse fra Slottet: "Nej", sagde Olga, "medlidenhed eller den slags kan der ikke være tale om (..) Han havde lagt sig fast på den plan at stille sig i slottets nærhed på landevejen, dér hvor embedsmændenes vogne kørte forbi, og, hvis han bare kunne komme af sted med det, fremføre sin bøn om tilgivelse. Oprigtigt talt, en plan helt uden sund sans, selv hvis det umulige var sket og hans bøn virkelig var kommet en embedsmand for øre. Kan en enkelt embedsmand måske tilgive? Det kunne dog højst være hele øvrighedens sag, men selv den kan sandsynligvis ikke tilgive, men kun dømme. Men kan en embedsmand overhovedet, selv om han ville stige ud og befatte sig med sagen, ud fra det som far, den stakkels trætte ældede mand mumler om, danne sig et billede af sagen? Embedsmændene er meget dannede, men dog kun ensidigt, i hans fag er et ord nok til at embedsmanden straks gennemskuer hele tankerækker, men ting fra en anden afdeling kan man forklare ham i timevis, og han vil måske nikke høfligt, men ikke forstå et ord. (..) Men selv om far var stødt på en kompetent embedsmand, så kan denne dog ikke afgøre noget uden en sagsmappe og især ikke midt på landevejen, han kan netop ikke tilgive , men kun træffe tjenstlige afgørelser..." (Slottet, oversat af Villy Sørensen, s. 219-220)
Kafka forfølger det tema, som han også til overmål har fremme i Processen. Hans kritik af ideen om den ubestikkelige statsbærende embedsstand. Begrebet dannelse finder ikke nåde for hans kritik. Dannelsesbegrebet var central i værdidebatten i Kafkas samtid og havde været det i flere generationer. Det var dannelsen, der skulle sikre kvaliteten af meningerne i den borgerlige offentlighed, og det var øgede krav til uddannelse, der skulle sikre valgretten og demokratiet. Men demokratiet var ikke et sejrende princip i de europæiske stater.