Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens LundNøglen til magt - er det dannelse?
Ved første øjekast er det dørvogteren, der er hovedpersonen i fortællingen. Til denne ene dørvogter kommer en mand fra landet og beder om adgang til loven. Spillet imellem de to personer er det centrale i fortællingen.
Manden bliver ikke inviteret indenfor. Gæsten må selv tage initiativet til at komme ind, men det ved han ikke, og han får ikke nogen brugsanvisning. Dørvogteren siger, at han ikke kan give tilladelsen. Er det rigtigt, at der skal gives en tilladelse? Hvad ville der ske, hvis man udfordrede og ophidsede dem, der er nær ved magten? I et ufuldendt fragment til romanen Processen er hovedpersonen Josef K. i færd med at udøve civil ulydighed, idet han vil udeblive fra et retsmøde. "man plejer ikke at hidse rettens magtmidler på sig," er der en stemme, der siger i telefonen ... "Det er meget uforsigtigt, hvis man ikke gør det," tænkte K., da han gik, "man skal da forsøge at lære magtmidlerne at kende." (Processen, fragmentet "Til Elsa", dansk oversættelse s. 245)
Manden fra Landet har ikke erfaring med magt. Josef K. tror, at han har det, fordi han er veluddannet til forskel fra manden fra landet. Josef K. har et godt job i en bank. Han er vant til at læse og skaffe sig viden om sprog og kultur, han er ordholdende og pligtopfyldende. Og dog kommer han ud i situationer, som han ikke kan overskue.