Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Iliaden 24. Sang - Haecuba
Iliaden 24. sang: Kong Priamos af Troja taler til Haecuba
Og han lod Hekabe kalde derned og talte således:
"Kæreste kone, fra selveste Zeus har jeg fået det budskab
at jeg skal drage af sted og løskøbe liget af Hektor 195
med en foræring så god at den mildner Achilles's hjerte.
Sig mig din mening derom! Hvad mener du rettest at gøre?
Selv er jeg gruelig stemt af hele mit sind og mit hjerte for
at gå ned til Achaiernes lejr og til deres skibe."
Det var hans ord. Men hans hustru brød ud i jammer og svared: 200
"Ak, hvor er al den kløgt blevet af man plejed at prise
både blandt fremmede folk og hos dem der har dig som konge?
Du vil alene begive dig ned til Achaiernes skibe!
Møde den mand der har dræbt så mange og modige sønner
af os i krigen! Dit hjerte er blevet så hårdt som en stålblok! 205
Har han dig først i sin vold og ser dig for sine øjne,
grusom og troløs og grum som han er, har han ikke den mindste
ynk og respekt! Som det er, må vi græde for Hektor på afstand,
her i vor egen hal. I hans livstråd blev det vel spundet
af en ubøjelig Moira i selve stunden jeg fik ham, 210
at gøre hundene mætte langt borte fra hjem og forældre
hos en uføjelig mand hvis lever jeg gerne gad rive
ud og opæde rå. Da fik han den straf han fortjener
for at ha skændet min søn der mødte ham, ikke som usling,
men for at værne sit folk og dets stramtombæltede kvinder, 215
modigt og fast, uden tanke på flugt og forsøg på at vige."
Oldingen, smuk som en gud, kong Priamos, svared sin hustru:
"Stands mig ikke! Jeg ønsker at gå. Og bliv du mig ikke
ulykkesfugl i mit hjem! Min vilje ændrer du ikke.
Havde en anden, en dødelig mand beordret mig derhen, 220
var det en seer, en præst eller én der kan udtyde ofre,
havde jeg kaldt det bedrag og vendt mig fra ham i vantro.
Nu da jeg selv har hørt og set en gudinde foran mig,
går jeg. Det ord bliver ikke omsonst. Og er det min skæbne
at jeg skal finde min død ved Achaiernes tjærede skibe, 225
er jeg parat. Achilles må hugge mig ned med det samme
når jeg har favnet min søn og mættet min lyst til at græde."uddrag fra Homers Iliade på Dansk af Otto Steen Due s. 548 - 549