Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Haecuba II.  -  Dobbeltporten
 


Kafka:  Der sidder han i dagevis, i årevis.
Han gør mange forsøg på at blive lukket ind
og trætter dørvogteren med sine bønner.
Haecuba begræder sin søn, der er faldet
i krigen mod Troja. (Homer: Iliaden)
 

< Jens Adolf Jerichau: Haecuba (1916) 
   klik for forstørrelse

Den dobbelte port i Jerichaus maleri  leder  tankerne hen på et romersk bygningsværk. De runde buer  i Colosseum er symboler på statens soliditet. Men noget er galt: Murene er abstrakt tegnede og buerne er ikke gjort plastiske og sammenhængende med murfladerne.  De er stillet vinkelret på hinanden, og det stærkt skrånende gulv skaber en opadgående bevægelse mod midten  mellem de to åbninger. Bag åbningerne er intet. Jerichau har overmalet en horisontlinje, der oprindeligt var med i billedet.  Den maleriske behandling af farverne er rå og beskidt. Konturlinjerne markerer på en brutal måde adskillelsen mellem de enkelte former og figurer i billedet. Gulvets spejling i loftets form giver en fornemmelse af en knibtang, der klemmer sammen omkring den lille gruppe forkomne personer på scenen. De to rundbuede åbninger er med deres geometriske former meget dominerende. Rummet virker i det hele stærkt begrænsende for personernes livsudfoldelse.  Figurerne er yderligere begrænsede i deres muligheder, idet de er skildret arkaisk - strippede for kendetegn, der kan tidsfæste dem. Her er ingen håndredskaber, pyntegenstande eller symboler på social status - kun det rå rum og intetheden udenfor. En figur er siddende på gulvet i sorgposition, en figur er dansende og en tredje er på vej ud i intetheden. Drømmen om Rom som det samlende princip for den europæiske kultur går i opløsning: "Römischer Staat und Staatsgedanke" har mistet sin tillokkelse. Sigmund Freud havde stadig forestillingen om Rom som det samlende centrum for Europa, men også frygten for forfølgelsen i sin såkaldte påskedrøm. Jerichau havde kun selvmordet.
   Kafkas figur i Foran Loven er sat i en lignende determineret situation, arkaisk i det medbragte udstyr. Josef K  er i romanen  blevet en brik i en proces, hvor han ikke har mulighed for at undgå sin skæbne, og ikke er i stand til at få klarhed over anklagerne imod ham. Manden fra Landet opfører sig på en uheroisk måde.  Josef Ka  lever sit liv styret af omverdenens forventninger til sig, men uden at kunne få indflydelse på, hvem der formulerer disse forventninger, og uden at kunne sætte grænser op imellem sit private liv og de andres færden. Han lever i en vrangforestilling om, at han så længe han kan håndtere dannelsens begreber vil han også kunne styre og håndtere verden og samfundet.  (Processen, Fjerde Kapitel: Frk. Bürstners Veninde, dansk udg. s. 82 ff.).
   Maleren Jens Adolf Jerichau pegede på den heroiske udgang med dette billede, blot et par år efter at Kafka havde offentliggjort sin fortælling Foran Loven (1916).    
   Jerichau malede ud fra et oldgræsk motiv, fra Iliaden.  "Haecuba" handler om begrædelsen af den trojanske krigerhelt, Hector, der blev dræbt af Achilleus foran Trojas mure ( Iliaden 24. Bog)    Maleriet afspejler kunstnerens angst og dødsdrift. Men han forholdt sig i sit valg af motiv til den europæiske heroiske tradition med tråde tilbage til Homer. Jerichau gav det en drejning.  Han fokuserede på begrædelsen mere end på heltedøden.
   Kafka tilhørte ingen af de kæmpende nationer.  Skønt han sammen med de jødiske befolkninger i de europæiske lande havde fået juridiske borgerrettigheder, blev han holdt uden for nationernes kreds. Hans skikkelse kunne ikke passes ind i den europæiske mandsdragt.