Mens Kafkas
mand fra landet undgår den heroiske lidelse og
død ved at trække tiden ud,
pegede maleren Jens Adolf Jerichau på den heroiske udgang med
billedet Haecuba, blot et par år efter at Kafka havde offentliggjort sin
fortælling Foran Loven.
Billedet viser et råt tildannet perspektivisk rum med et
voldsomt skrånende gulv og to porte der åbner ud mod det tomme rum. Der
er tre personer: en hugsiddende, en dansende rød kvinde og en blå
person, der er på vej ud i det tomme rum.
Kunstneren benytter sig af renæssancens perspektivlære, men
gør samtidig oprør mod det. Farverne er brudte og de er utilpassede i
forhold til tegningen; nogle steder vil farverne gerne slette tegningen,
andre steder vil kunstneren give linjen herredømmet.
Jerichau malede ud fra et oldgræsk motiv, fra Iliaden.
Europæisk kultur har haft dobbeltheden mellem den kristne tradition og
den klassiske hedenske overlevering af helteepos og tragedier. Den
trojanske krigerhelt, Hector, blev dræbt af Akilleus foran Troja. Hans
lig blev skændet, men frikøbt, og moderen Haecuba begræder hans død.
Hektor symboliserer med sit navn stædigheden; han er en fastholder, men
han var chanceløs overfor den græske modstander.
Maleriet Haecuba afspejler kunstneres angst og dødsdrift. Men han forholdt sig i sit valg af motiv til den europæiske heroiske
tradition med tråde tilbage til Homer. Jerichau gav det en drejning. Han
fokuserede på begrædelsen mere end på beslutningen om at gå i krig eller
selve heltedøden, ja, men han forholdt sig symbolsk til de dominerende
kønsidealer, der fik mænd til at melde sig som soldater i Verdenskrigen.
Hans billede danner slutstenen på det nittende århundredes heroisme med
rødder tilbage til oldtiden.
Kafka tilhørte ingen af de kæmpende nationer.
Skønt han sammen med de jødiske befolkninger i de europæiske lande havde
fået juridiske borgerrettigheder, blev han holdt uden for nationernes
kreds. Hans skikkelse kunne ikke passes ind i den europæiske mandsdragt.
Billede: Jens Adolf Jerichau: Haecuba (1916)
|