Kafka: Foran Loven - en kæde af essays af Elias Ole Tetens Lund
Jødisk mandsideal - en skitse !
Er der en forbindelse mellem det "kvindelige mandsideal" og det forhold, at der ikke eksisterede en jødisk stat fra oldtiden og frem til 1948 ? Det er ikke muligt at svare entydigt på. Begrebet "kvindeligt mandsideal" er i høj grad til diskussion. Det er naturligvis påvirket af vor egen tids forestillinger, og "nytten" af en teori om det er problematisk. Men som mentalitetshistorie interessant.
~~~~~~~~~~~~~~Daniel Boyarin, professor i talmudisk kultur ved Berkeley Universitet, bearbejder emnet i bogen Unheroic Conduct. The Rise of Heterosexuality and the Invention of the Jewish Man. (Berkeley 1997)
Boyarin har givet inspiration til Jacob E. Feldt
~~~~~~~~~~~~~~Det store forbillede - Moses - er manden, der står i dialog med Gud og på hans besked fører folket ud af slaveriet til den svære frihed. Han skildres af Michelangelo i en skulptur, der viser hans vrede og bekymring over den voldsomme beslutning, der venter ham, når afgudsdyrkerne skal straffes efter affæren med Guldkalven. Moses som mandsideal og som grundlæggeren føres i billeder fra o. år 1900 videre i portrætter af Theodor Herzl.
~~~~~~~~~~~~~~I den udstrækning at forestillingen om den jødiske "tøsedreng" har anfægtet og påvirket grupper af jøder til at gøre noget andet og forme et nyt mandsideal - netop ud fra reaktion mod et bevidst kvindeliggjort ideal - kan det siges at have en realitet for sig som mentalitetshistorie. Men så kan vi vel gennemgå en lang række andre grupper og personer - også i den ikke-jødiske omverden - som har reflekteret over modsætningen mellem maskulinitet og feminine idealer. Georg Brandes har fremhævet John Stuart Mill som et eksempel (anmeldelse i tidsskriftet Det nittende Århundrede ca 1875) Begrebet om kvindelighed bør forankres i den historiske periode - "det moderne gennembrud" - Det bør ikke stå alene som et begreb om noget naturligt. Martin Schwartz Lausten har givet historiske eksempler på stærkt beslutsomme jødiske kvinder, der smed missionsivrige kristne på porten.
Omvendt har der i historieskrivningen og romanlitteraturen været interesse om jøder, der tog kampen op mod overmagten. Primo Levi beskrev jødiske frihedskæmpere i romanen "Hvis ikke nu, hvornår så ?". Kafka laver satire over den italienske forretningsmands opførsel i Processen. I den korte fortælling Familiefaderens bekymring. beretter Kafka om Odradek. Et mærkeligt væsen, der ikke opfylder faderens forventninger om slægtens videreførelse.
Leon Uris beskrivelse af ghettokæmpernes heroiske kamp i romanen Exodus (1958, 1. Bog kap 22 - 23) var som den første populære beskrivelse tilgængelig på dansk.
Amos Oz beskriver i romanen "Erindringer om Kærlighed og Mørke" sin forældre som intellektuelle, der lever i en uendelig nostalgi efter Europa. Og han beskriver sin egen frigørelse fra faderen ved at flytte ud i en kibbutz og udføre landarbejde. Han kom faderen i møde ved bussen kørende på en traktor. En bevidst iscenesættelse af modsætningsforholdet mellem det lidet maskuline bogarbejde og det maskuline håndens arbejde.
Sikrer staten mændenes maskulinitet? Staten Israel indførte fra begyndelsen militær værnepligt for både mænd og kvinder. Officerer aflagde ed på toppen af Massada efter 1967-krigen. Man brugte Massada som skræmmeeksempel ved at sværge "Aldrig mere et Massada". Unge israelere udviklede en barsk omgangsform - "chutzpah" - en form for machoideal.
Edgar Keret, filminstruktør og forfatter, skildrer i novellen "Sirenen" hvordan "tøsedrengen" alligevel klarer sig uden om den straf, som de unge elitedrenge havde tiltænkt ham..... se Jacob E. Feldt: The Israeli Memory Struggle (> Unheroic Conduct)