Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Satire over de europæiske mandsidealer
Kafka satiriserer over mandsidealerne i Processen:
Mandsidealer:
Josef K karakteriseres som pligtopfyldende, med gode sprogkundskaber, han bruger ordbogen flittigt. (s. 218) Han er den diametrale modsætning til den italienske forretningsmand, der møder frem på Josef K's arbejdsplads. Italieneren taler en uforståelig dialekt, til trods for at han regnes for at være en ordentlig europæer. Hans parfumerede overskæg skjuler læbernes bevægelser og umuliggør mundaflæsning. Han gestikulerer med løftede arme og løse håndled. Han manglede evnen til at vurdere grænsen for Josef K's intimsfære, idet han går meget tæt til kroppen på ham. Italieneren er ikke ordholdende og kommer aldrig frem til det aftalte mødested (s. 215 - 218)
Kirkens personale:
Kirketjenerne sniger sig rundt, man bemærker dem ikke (s. 219) En kirketjener optræder i hængende, folderig frakke, med snustobaksdåse i venstre hånd, ilsom halten, en barnagtig gamling, hans forstand rækker kun lige til kirketjeneste, giver meningsløse tegn med hænderne (s. 221)
Kirkens interiør:
Kapellet: En stor pansret ridder sidestilles med Kristi gravlæggelse (s. 220)
Prædikestolen er indrettet til at genere prædikanten mest muligt: en middelhøj mand måtte bøje sig frem for ikke at støde hovedet mod loftet. (s. 222)
Om forventninger til opførsel i kirkerummet:
Ved mødet mellem Josef K og den gejstlige (fængselskapellanen): Josef K. slog korsets tegn og bukkede for den gejstlige - men han tænkte, at han skyndsomst skulle fjerne sig, hvis han ikke gjorde det nu, måtte han blive så længe prædikenen varede. Her er konflikt mellem natur og optugtelse. Det er et ydre religiøst tegn at slå kors for sig, og det er forkert brug af tegnet i mødet med præsten. Det er ydre hensyn til præsten som person at blive "hængende", og det er ikke særligt heltemodigt at beregne en flugtmulighed.(s. 222- 223)