Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Malerens magtesløse menneske 

  Weltuntergang 2001-2002 citeret fra kunstonline.dk
 

Malevitj

Kirkeby

Klee

    Malevitj' billede Kompleks Forudanelse (1928) har et motiv, der er langt større end billedets ramme. Han har placeret den kraftesløse og opgivende bonde i forgrunden. Det er ikke det, jeg forventer, når jeg ser et portrætmaleri. Jeg har forventninger - især til halvfigurportrætter - at her har jeg en mand foran mig, som vil vise sig i sin magtfuldhed. Det er denne forfængelighed hos dommerne og retspersonalet i Processen, som Kafka laver satire over. Malevitj gør det ud fra sin synsvinkel. Kafka omdanner magtens mænd til tvivlsomme figurer med negative egenskaber, som fjerner dem fra idealerne om rigtig mandlig opførsel.  Bonden er indehaveren af det primære erhverv, men her er han gjort kraftesløs og berøvet magt over sin egen virkelighed. Magten er samlet i det fjerne, tillukkede, røde hus, som ingen veje fører hen til. Malevitj har malet i højformat, hvilket afgrænser motivet og lader os opleve bonden som betydningsfuld - og dog frataget muligheden for at gøre noget ved sin tilværelse. Han er frataget individualitet og det er tvetydigt, om vi ser ham fra ryggen eller forfra.  Jeg ville være mere tryg ved at finde denne bonde stående som en ganske lille figur  i et mægtigt udstrakt landskab.  Per Kirkebys  "Weltuntergang" (2001-02) Beskueren  står nu inde i det horisontale billede og  - som Malevitjs bonde - iagttager han ødelæggelsen. Menneskenes færden har sat sine spor: syv træstubbe i forgrunden, en stamme på tværs. Bag dette og udenfor menneskers rækkevidde er et bælte med ufremkommelig natur indtil bjerge rejser sig mod himlen med vandrende byzantinske skyer. Måske en ny tolkning af J.F.Willumsens Jotunheimen.
  Foran  Angelus Novus af Paul Klee overfører Walter Benjamin sin angst for civilisationens fremtid idet han tolker billedet frit: "...fra Paradiset blæser en storm, som har grebet fat i hans vinger og er så stærk, så englen ikke mere kan folde dem sammen. Denne storm driver ham uophørligt ind i fremtiden, som han vender ryggen til, mens ruindyngerne foran ham vokser mod himlen. Det, som vi kalder fremskridtet, er denne storm". 
  Kafkas metode og sigte er langt mere præcist end det, som vi møder hos Kirkeby og Klee. Malevitj hentyder kun til magten på en symbolsk måde. Kafka fører os direkte ind i magtens centrum og afslører med en rigdom på detaljer, hvordan magten fordrejer hovederne på personerne.