Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Han forbander det ulyksalige tilfælde
Lidt over midten af fortællingen Foran Loven finder vi sætningen: "Han forbander det ulyksalige tilfælde". Manden fra Landet er kommet i en kritisk situation; det er som om han har opgivet alle sine forsøg på at opbløde forholdet til vogteren, der står i vejen for ham. Han forstår ingenting og vender bebrejdelserne alene mod dørvogteren. Men selv bebrejdelserne opgiver han. Nu udstøder han forbandelser "ud i luften" uden nærmere adressat. Begrebet "tilfældet" er tvetydigt. Hvad betyder det? Kafka beskriver det som ulyksaligt, og han lader Manden fra Landet forbande "tilfældet". Han føler sig straffet uden grund.
Der er et bibelsk fortilfælde, hvor en mand forbander. Der findes mange tilfælde med forbandelser i Bibelen. Job forbandede sin dag: Bort med den dag, jeg fødtes, den nat, der sagde: "Se, en dreng" (Job 3:3) Det er kun indledningen i hans historie. Hans venner råder ham med fuldstændig konventionelle svar om at ingen er skyldfri og at Gud altid er retfærdig. Men han går ind i en veritabel retssag mod Gud, hvor han stiller alle tiders spørgsmål, hvordan Gud kan tillade at det onde sker i verden. Til sidst svarede den Evige ud fra stormvejret og får Job til at indrømme, at han talte uden forstand. Kafkas anonyme mand har ingen at diskutere med, kun dørvogteren som er uden virkelig empati for ham, og værst af alt: der er ingen der inde fra, fra slottet, der svarer ham. Hans dag blev et tilfælde.
Et tilfælde er noget, der sker uden grund. Det er en hændelse. Moderne mennesker vil mene, at det er tilfældigt, at man bliver ramt af en tagsten, eller at man vinder i lotteriet. Nogle vil søge til astrologien, for at se ind i fremtiden. I jødedommen har man skarpt afvist den gamle babyloniske leg med stjernerne. For israelitterne på Bibelens tid var ulykke kun tilsyneladende noget der indtraf tilfældigt. At sige, at en ulykke har ramt mig ved et tilfælde var det samme som at jeg benægtede, at der var en Guds plan med det skete. Den bibelske skikkelse Josef er et godt eksempel på den hårde skæbne, der afløses af en udfrielse og forsoning med de fjendtlige brødre. Det er en arketypisk historie om, at der er mening med ens liv. Josef kunne netop sige, at han var blevet sendt forud for at redde livet for de andre. Men hvis en person benægter Guds indgriben gennem "tilfældet", så vil Gud på sin side vælge at behandle ham som et tilfælde, der ikke har nogen værdi. Det er med andre ord at stille sig uden for pagten. Påstanden om, at jeg er ramt af et tilfældigt uheld, indebærer en fornægtelse af værdien af Guds indgriben i verden.
Den gejstlige i romanen Processen udlægger det sådan, at "det ulyksalige tilfælde...har opstillet dørvogteren her" (da. udg. s. 232) og det er en helt anden forståelse af, hvad der er meningen med at være religiøst praktiserende. Kafka har opnået at demonstrere sin splittelse imellem det ikke-jødiske samfunds fokus på individet og den jødiske ide om at den enkelte havde ansvar for fællesskabet. Manden fra Landet har misforstået alt, hvis han tror, at det er hans private projekt, at komme ind der, hvor ingen andre har bedt om at komme forbi dørvogteren. Hans identitet er gået i opløsning i mødet med det moderne. Han kan ikke forstå, at der skulle være en mening med det tilfælde, der er hans alene.