Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
At omgås magten
Dørvogteren anstiller småforhør(...) lutter udeltagende spørgsmål, sådan som store herrer stiller dem. Kafka tegner et billede af mandens underkastelse under et system, som han gradvist accepterer som det naturlige.
Der findes i den jødiske politiske tradition eksempler, der fortæller, at man skal være på vagt over for magthavernes sprog og tilsyneladende interesse. I et afsnit af Talmud - Pirke Avot - findes en læresætning til den jødiske politiske tradition fra romersk tid: "Rabban Gamliel [sagde] Vær forsigtig med de mægtige; for de drager kun mennesket til sig, når de selv trænger til ham; de lader som om de er venner så længe, det er til deres fordel, men de bistår ikke mennesket i nødens stund." Gamliel, der var leder af den rabbinske forsamling, Synhedriet, i årene efter templets ødelæggelse, under det romerske fremmedherredømme, udtrykte en opfattelse, der nok altid vil være aktuel. (Pirke Avot 2,3)
Manden forsøger sig med at bestikke dørvogteren. Manden fra Landet har grund til at miste tilliden, når det går op for ham, at dørvogteren betragter sig selv som hørende til selskabet af de store herrer. Manden føler sig fremmed og uønsket, og han falder i sin egen agtelse efterhånden som han prøver at betale sig til agtelse i dørvogterens øjne. Det udstiller bare hans uforstand - også hvad angår den politiske tradition. I fortællingens rammer er han udenfor loven. Den er vævet tæt sammen med etikken. But to live outside the law, you must be honest, er Bob Dylan's ord til Absolutely Sweet Marie. Men Manden fra Landet kendte ikke den regel.
Idealet skulle jo være at myndigheden blev gjort uafhængig og utilgængelig for personlig interesse. Men Kafka er tydeligvis skeptisk overfor denne idealisme.