Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Moses - ifølge Michelangelo         

 Moses tilskrives ydmyghed, men de mange hændelser i Exodus-beretningen viser Moses som en voldsom leder. Renæssancekunstneren Michelangelo har her fremstillet Moses i det øjeblik, da han har fået overdraget lovens tavler på Sinaj bjerg. Han er siddende og drejer sig. Han griber sig i skægget og med den højre arm klemmer han lovens tavler ind til kroppen. Han ser i vrede ud til venstre for sig.  Han sidder hos Gud og véd, at han burde være et andet sted, hos sit folk i ørkenen. Freud har fortolket hans anfægtelse  med baggrund i psykoanalysen.  
    Men Moses kan endnu ikke se det, der har bragt ham i ophidselse. Han har kun fået at vide at folket danser omkring guldkalven. Han er ikke på vej ned i lejren, hvor han i vrede kaster lovens tavler fra sig.
Her - i Michelangelos fremstilling- er Moses siddende. Og man ser figuren dreje sig  - væk fra sin højre side over mod sin venstre side. Venstre arms muskler svulmer.

  Det  må være konfrontation med  Gud oppe på bjerget.  (2. Mose Bog, Exodus 32, 7 - 14) Opfattet på den måde er det Moses i færd med at forhandle med Gud om, hvad der skal ske med folket.  "Vend om fra din flammende vrede og fortryd det onde, du ville have gjort mod dit folk". Moses erindrer Gud om pagten, han har sluttet med patriarkerne og hans løfte om at gøre folket talrigt. Da fortrød Gud det onde, og Moses vendte sig og gik ned fra bjerget. Først da Moses var gående på vej ned ad bjerget, og han med egne øjne så folket danse om guldkalven, blev han bragt fuldstændigt ud af fatning, kastede lovens tavler mod klippen og beordrede en massakre mod de ansvarlige for afgudsdyrkelsen. Exodus-fortællingen skildrer altså Moses som en meget aktiv person, både i forhold til  Gud og overfor folket, som han har fået besked på at lede. Men - endnu siddende oppe på bjerget - er Moses "inderligt bekymret. Han har uro og rædsel i øjnene ved tanken om den morderiske handling, han har magt til at udføre. Derfor udstråler han terribilità."(Tandrup)
    Kafka lader Manden fra Landet  være den svage, inaktive tøsedreng, der ikke tager kampen op med Gud.  I romanen Processen identificerer Josef K sig med netop denne svage person, der ikke vil træde i karakter og være en mand. Michelangelo lader sin Moses vende sig om efter at have forhandlet ansigt til ansigt med Gud - for at gå ned til folket og tage opgøret dér. Det er først dér at lovens tavler knuses; derpå følger på Moses' ordre et opgør med afgudsdyrkerne. Moses er endda ikke bange for at bruge militære midler i dette opgør.