Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Vrede: Du skal handle som en mand
Kravet om at handle som en mand er knyttet til den bibelske fortælling om Moses. Han var opdraget ved det ægyptiske hof som prins. I virkeligheden var han hebræer, og da han blev klar over sin identitet, begav han sig ud blandt sine stammefrænder, for at se hvordan deres situation var som slaver i Ægypten. Han oplever uretfærdigheden og volden i forholdet mellem slaver og slavevogtere. Og han dræber den ægyptiske slavevogter. Den vrede Moses er blev taget i forsvar i en midrash - en fortolkning i den talmudiske litteratur: Før han slog slavevogteren ihjel, så han først til højre og venstre - ikke fordi han ville sikre sig at ingen så det - men fordi han først ville se efter, om der dog ikke var én blandt hans landsmænd, der kunne tage sig sammen til at forsvare sin frænde. Der var ingen. Alle israelitterne var gennem seksten generationer blevet vænnet til slaveriet, så at de intet turde gøre. Moses tog en beslutning og slog den ægyptiske plageånd ihjel. Denne og en række andre tildragelser i udvandrings-fortællingen viser, at oprør retfærdiggøres. Målet - folkets frigørelse - helliger midlerne. Det har inspireret forfattere ned gennem hele Europas historie. Den engelske revolution i 1600-tallets midte med Oliver Cromwell som hovedfigur er et fremragende eksempel. (Exodus and Revolution)
I jødisk tradition er synsvinklen en lidt anden. Den omtalte midrash er knyttet til rabbi Hillel, der levede i det første århundrede før den almindelige tidsregnings begyndelse. Hillel sagde: Hvor ingen andre tør gribe ind overfor uretten skal du handle som en mand. [Uvi-makom she-ein ana-shim, hish-taddel li-hiot ish (Avot 2:6)] Moses måtte betale dyrt for sin civilcourage. Han blev angivet af sine egne som den skyldige, og han måtte flygte ud i ørkenen. Moses' udvælgelse indgår i Exodus-fortællingen, som igen spillede en mægtig rolle i de europæiske politiske revolutioner. Hillels ord blev identitetsskabende for jøder, der gennem to årtusinder ikke havde deres egen stat.