Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Aktørens opgave
Zygmunt Bauman har karakteriseret moderniteten ved at de mellemmenneskelige relationer har en tendens til at reduceres til "samvær med andre-situationer", som er fuldstændig organiseret efter aktørens mål. "Den anden har betydning, for så vidt.. hans vankelmodighed og ubestandighed forringer sandsynligheden for, at et givet mål effektivt kan nås. Aktørens opgave er at frembringe en situation, hvor den anden ikke længere har betydning og kan udelades af regnestykket" Baumann
Manden i Kafkas fortælling forsøgte forgæves at læse vogterens tanker, som om der var en tekst at læse, ved at overvåge ham. Der var ikke nogen tekst, der gav mening. Han forpassede derved chancen for at bryde igennem til den virkelige tekst.
"Den, der ønsker at holde fast ved lykkemotivet, må lære sig ,
hvordan man bryder omsorgens toneangivende magt."Ordene stammer fra Peter Sloterdijk's modtræk mod kynismen i det moderne samfund. Han ser en modsætning mellem den enkeltes individuelle ønske om lykke og samfundets forsøg på at ensrette borgernes stræben hen mod lykken. Sloterdijk henter med dette formål for øje Ernst Bloch frem. Bloch var tysk-jødisk filosof i DDR, indtil han tvunget af det politiske tryk flyttede til Forbundsrepublikken og der blev genopdaget af en generation af unge, der ønskede et opgør med autoriteterne. Bloch skabte begrebet "håbets princip" i 1950'ernes koldkrigssituation.
" Man må være i stand til at finde..glimtet af en munter himmel inden i sig selv..Selv når alt formørkedes, kendte Bloch den private hemmelighed, hvordan man skaber opmuntring og tillid til livet, ...Han havde kraften til at genkende den "varmestrøm"- som han selv husede - overalt i den menneskelige historie. Det gjorde hans syn på tingene mere optimistisk, end de fortjente. De er netop varmestrømmen, der adskiller ham så meget fra tidsånden." Sloterdijk