Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
10. Bestikkelse
Manden, der har udrustet sig godt til rejsen, anvender alt, hvor kostbart det end måtte være, for at bestikke dør-vogteren. Denne modtager ganske vist det hele, men siger samtidig: "Jeg tager kun imod det, for at du ikke skal tro at have ladet nogen mulighed uforsøgt."
Manden har udrustet sig godt til rejsen. Det er et af de få steder, hvor vi får at vide, at han har en social baggrund. Han har forberedt sig og bringer kostbare sager med sig. Han kommer tilrejsende fra Landet.
I stedet for at kræve retfærdighed bestikker han dørvogteren, og denne tager imod bestikkelsen med den begrundelse, at manden ikke skal føle, at han har undladt noget forsøg på at komme ind til Loven. Manden ved endnu ikke ret meget om sin modstander. Denne er ikke modtagelig - dvs. han vil unægtelig modtage gaver, med lader sig ikke bestikke. Derimod holder han noget skjult for Manden fra Landet. Manden tilbringer umådelig lang tid med at finde ud af, hvad hemmeligheden er.
Dørvogteren afviser ham. "Jeg tager kun imod det, for at du ikke skal tro at have ladet nogen mulighed uforsøgt." Er der tale om bedrag - er det en langsom ofring, der er i gang - eller en ikke-ofring ? Isak spurgte: Her er ilden og brændet, men hvor er lammet, der skal ofres ? Da sagde Abraham: Gud vil udse sig lammet, der skal ofres, min søn! (1. Mose Bog 22: 7-8) Kafka forestillede sig måske faderen som den, der var i gang med at foretage en ofring af ham, men hvor de to var forladt af Gud. Jødiske bønner rummer opfordringer til Gud om ikke at glemme menneskene.