|
Manden fra Landet er kommet i en kritisk situation; det er som om han har opgivet alle sine forsøg på at opbløde
forholdet til dørvogteren. Han forstår ingen ting og vender bebrejdelserne alene mod dørvogteren. Men selv bebrejdelserne opgiver han. Nu udstøder
han forbandelser "ud i luften" uden nærmere adressat. Ordet "tilfældet"
er tvetydigt. Kafka beskriver
det som ulyksaligt, og han lader
Manden fra Landet forbande
"tilfældet". Han føler sig straffet uden grund.
Job forbandede sin dag: Bort med den dag, jeg fødtes, den nat, der
sagde: "Se, en dreng" (Job 3:3) Det er kun indledningen i hans historie.
Hans venner råder ham med fuldstændig konventionelle svar om at ingen er
skyldfri og at Gud altid er retfærdig. Men han går ind i en veritabel
retssag mod Gud, hvor han stiller alle tiders spørgsmål, hvordan Gud kan
tillade at det onde sker i verden. Til sidst svarede den Evige ud fra
stormvejret og får Job til at indrømme, at han talte uden forstand.
Kafkas anonyme mand har ingen at diskutere med, kun dørvogteren som er uden
virkelig empati for ham, og værst af alt: der er ingen der inde fra, fra
slottet, der svarer ham. Hans dag blev et tilfælde.
Et tilfælde er noget, der sker uden grund. Det er en hændelse. Moderne mennesker vil mene, at det er tilfældigt, at man bliver
ramt af en tagsten, eller at man vinder i lotteriet. Nogle vil søge til astrologien, for at se ind i fremtiden. I jødedommen har man skarpt afvist
den gamle babyloniske leg med stjernerne. For israelitterne på Bibelens tid var ulykke kun tilsyneladende noget der indtraf tilfældigt.
At sige, at en ulykke har ramt mig ved et tilfælde var det samme som at jeg benægtede, at der var en Guds plan med det skete. Den bibelske
skikkelse Josef er et godt eksempel på den hårde skæbne, der afløses af en udfrielse og forsoning med de fjendtlige brødre. Det er en arketypisk
historie om, at der er mening med ens liv. Josef kunne netop sige, at han var blevet sendt forud for at redde livet for de andre. Men hvis en person
benægter Guds indgriben gennem "tilfældet", så vil Gud på sin side vælge at behandle ham som et tilfælde, der ikke har nogen værdi. Det er med andre ord at stille sig
uden for pagten. Påstanden om, at jeg er ramt af et tilfældigt uheld, indebærer en fornægtelse af værdien af Guds
indgriben i verden.
Den gejstlige i romanen Processen udlægger det sådan, at "det ulyksalige tilfælde...har opstillet dørvogteren her" (da. udg. s. 232) og det er en helt anden forståelse
af, hvad der er meningen med at være religiøst praktiserende. Kafka har opnået at demonstrere sin splittelse imellem det ikke-jødiske samfunds
fokus på individet og den jødiske ide om at den enkelte havde ansvar for fællesskabet. Manden fra Landet har misforstået alt, hvis han tror,
at det er hans private projekt, at komme ind der, hvor ingen andre har bedt om at komme forbi dørvogteren. Hans identitet er gået i opløsning i
mødet med det moderne. Han kan ikke forstå, at der skulle være en mening med
det tilfælde, der er hans alene.
|