Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Gengældelsens problem  

   W.G. Plaut var canadisk reform rabbiner (f. 1912) . I sine kommentarer til 3. Mose Bog kommer han ind på synd og straf i jødedommen:

   (...) "I det gamle Babylon tænkte man, at nationens velfærd var afhængig af kongens handlinger. Hvis han faldt i gudernes smag, så ville hele samfundet vinde derved, og hvis guderne følte mishag ved ham, så ville hele folket lide. I Israel herskede en mere "demokratisk" opfattelse: Hele nationen måtte påtage sig ansvar. Hvis det var loyalt overfor Gud, ville det vinde i velfærd; hvis det var troløst, ville det falde... Ideen om det kollektive ansvar blev gradvist modificeret, da profeter og salmister anerkendte den religiøse betydning af den enkelte. Dette nye syn førte profeten Ezekiel til en yderligtgående og uholdbar opfattelse af hævnbegrebet. De retfærdige er, hævdede han, velsignede af et langt liv og rigdom, mens de onde vil omkomme tidligt og på en slem måde. (Ezek 18) Han mente tilmed, at enhver, der døde under stormen på Jerusalem, fortjente det som straf for tidligere synder. Det syn vinder genklang i andre bibelske skrifter, især Ordsprogenes Bog. (...)
   (...) Høj moral er ikke den eneste forudsætning for national overlevelse, og den er måske ikke engang den afgørende forudsætning. Fredsommelige og kulturelt produktive folk er blevet undertrykt eller udryddet af folk, der har været dem underlegne i alt andet end militær styrke og stålsathed. Hvem vover at sige, at de fire århundreder med beslaglæggelser og folkedrab der ramte de amerikanske indianere, at den sovjetiske likvidering af de baltiske stater eller at Auschwitz-rædslerne skulle være straf som ofrene fortjente?   [Plaut s. 874-875]