Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

"Fremmed mening" og "tillært viden"

     Josef K. er langt henne i romanen Processen blevet sendt bort fra sin arbejdsplads - angiveligt for at vise en italiensk forretningsforbindelse rundt til byens seværdigheder. Som den kulturelt interesserede unge mand har han yderst flittigt forberedt sig på opgaven, og det første sted han går hen er byens domkirke.
    Josef K er Kafkas alter ego, jøde i en ikke jødisk verden og splittet mellem loyaliteten til sin gamle identitet og til den nye borgerlige kultur. I virkeligheden er han midt i en retsproces som ender med hans henrettelse.  I  loyalitet mod sine foresatte begiver han sig ind i den bygning, der symboliserer alt det i den europæiske kultur, som de kristne hævder, at han ikke kan og aldrig vil kunne forstå. 
    I modsætning til den overfyldte retsbygning, hvor processen mod Josef K. foregår, er Domkirken tømt for mennesker. Dens indre er så mørk, at han ikke er i stand til at orientere sig uden hjælp fra den gejstlige. En lang samtale udspiller sig mellem dem. Den gejstlige fortæller for ham  lignelsen Foran Loven. Josef K. bliver vred over det uretfærdige i afslutningen på historien.

    Den gejstlige afviser K.'s tale om retfærdighed: "overtag ikke den fremmede mening uden at efterprøve den. Jeg har fortalt dig historien i skriftens ordlyd. I den står der ikke noget om at føre bag lyset" [B1].  I Den gejstliges øjne er Josef K.'s spontane følelsesmæssige reaktion på historien altså en "fremmed mening", fordi den ikke en begrundet i ordlyden.

    Den gejstlige bliver indirekte fortaler for den nationalisme, som i Kafkas samtid hævdede, at jøderne i deres appetit efter at tage del i samfundslivet dog altid ville være fremmede og ude af stand til at være loyale overfor flertallets værdier.  Den gejstlige afviser Josef K.'s naturlige reaktion mod dørvogterens  lukning af døren ind til loven.
    Kravet om retfærdighed er en "fremmed mening".  Begrebet indebærer en påstand om noget uoriginalt, noget som ikke er opstået i sammenhæng med "folket". "Tillært viden" er noget intellektuelt, som er mistænkeligt i "folkets" opfattelse. I kraft af sit intellekt forsøger Josef K. at  beskrive og forholde sig til bygningen som noget  historisk og æstetisk. Men da domkirken henligger i et uigennemtrængeligt mørke, lader Kafka  ham gøre sig tryglende efter omsorg fra den gejstlige.