Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Hvem blev ført bag lyset ?
Josef K er under et falskt påskud blevet lokket ind i domkirken. Her møder han en gejstlig, der samtidig er en af dommerne i processen mod ham. Der udspiller sig en diskussion mellem dem. Først beskrives Josef K som en belæst og veluddannet person, men snart viser han sig som en, der ikke kan skelne mellem virkelighed og historie. På et tidspunkt råber præsten til K.: Kan du da ikke se to skridt frem for dig? Han sidder fast i den fælde, som den gejstlige har sat for ham ved at fortælle Foran Loven.
Josef K er opbragt over historiens udgang. En Mand fra Landet er blevet uretfærdigt behandlet og er ført bag lyset ved, at en dørvogter har nægtet ham adgang til Loven. Men under diskussionen med den gejstlige sagde Josef K.: »Du tror altså ikke, at manden blev ført bag lyset?" "Misforstå mig ikke ," sagde den gejstlige, jeg viser dig kun de meninger, der findes om det. Du skal ikke tage dig for meget af meninger. Skriften er uforanderlig, og meningerne et tit kun et udtryk for fortvivlelsen over dette, i dette tilfælde findes der endog en mening, ifølge hvilken det netop er dørvogteren, der føres bag lyset." "Det er en vidtgående mening," sagde K. "Hvorledes begrundes den?" "Begrundelsen," svarede den gejstlige, "går ud fra dørvogterens enfoldighed. Man siger, at han ikke kender det indre af loven, men kun den vej, som han hele tiden skal skridte af foran indgangen. De forestillinger, han har om det indre, anses for barnlige, og man antager, at han selv er bange for det, som han vil gøre manden bange for..." Den gejstliges udsagn er en symbolsk afspejling af den kristne kritik af jødedommen: "Man siger, at han ikke kender til Lovens indre (mening), men kun til vejen, som han til stadighed må vandre foran indgangen." (Achtung vor der Schrift s. 233, B4)
Kafka reflekterer over det pres, der blev lagt på de europæiske jøder fra den kristne kirkes side: Den fortæller utrætteligt, at jødedommen er en lovreligion uden indre frelsesbudskab. Den gejstlige afslører samtidig sin binding til den den europæiske idealistiske tænkning, der går ud fra at virkeligheden er styret af begreber. Den der har magten over begreberne har også magten over virkeligheden. Han repræsenterer flertallet og kan mageligt læne sig op ad den vedtagne udlægning af teksterne. Han bliver den egentlige vogter af indgangen. Med sin fortælling afslører Kafka sin skarpe sans for magten og dens udøveres metoder. Ved at hævde sin eneret på at have forstået teksten som han tillige påtvinger den anden kan den gejstlige terrorisere med sit synspunkt, når han hævder, at "skriften er uforanderlig, og meningerne et tit kun et udtryk for fortvivlelsen over dette..." Kafka vidste at denne begrundelse for magten var en løgn.