Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund


Judaea Capta - mandlig triumf - kvindelig passivitet

   I hele 25 år efter romernes sejr over jøderne blev der slået mønter med dette motiv. Den jødisk/romerske krig havde været så hård, at romerne sent glemte den.
   Judaea Capta-mønterne skulle fejre den romerske sejr over jøderne i år 70. Vespasian og hans
efterfølgere Titus og Domitian lader slå mønter over en lang årrække til minde om Judæas nederlag. På den ene side kejserportrættet; på den anden side en stående romersk soldat, og en sørgende kvinde og et palmetræ, der viser den geografiske placering. Teksten fortæller, at Judæa er taget.  Triumferende mand overfor sørgende kvinde. Romer overfor jødinde. Det er den romerske symbolik: Manden er den aktive, stående og sejrende - kvinden den passive, sammensunkne og besejrede.  Der er ikke tvivl om, at det var en eufemisme. Virkeligheden var romerske massevoldtægter, henrettelser og slaveri. Det stammer fra den situation, at rabbinerne bestemte, at en jøde var et barn af en jødisk kvinde - uanset, om barnet var blevet til ved romersk voldtægt eller ved samleje med en jødisk mand i et ligeværdigt forhold.