Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Kvium og Kafka

Den danske maler Michael Kviums Selvportræt  fra 1985 har indenfor en stram komposition skabt et rum, der som de nederlandske malere åbner ud til et udendørs dagslys. Lyset og luften strømmer ind og får gardinet til af flagre. Det nederlandske stille og borgerlige liv er udskiftet med den langlemmede mandsfigur og hans skygge. Det tunge tæppe i forgrunden til venstre er revet ned - (det bruger Kvium i En Køkkenscene 1986). Landkortet på bagvæggen, der fortæller om Nederlandenes sejr over det katolske Spanien, er udskiftet med skyggen af gardin og vinduessprosser, og kunstmaleren erstattes af en uhyggeskabende skygge af en dæmon - Kviums egen slagskygge. Mandsfiguren er præsenteret i  profil, som en fugl eller en ægyptisk figur, en hieroglyf, der skriger på at blive tydet. Jeg forsøger at se ham fra en anden synsvinkel - som en retvinklet studie - udefra: Jeg ser ind mod facaden på et stort hus. Vinduerne reflekterer det svindende lys fra himlen. Der står han og gynger fremad i armene med blikket rettet i min retning. Er han den eneste, der kigger ud af vinduet?  Hvad ser han?  Hvad er hans drøm? Jeg ser ham med Josef K's bristende øjne:
    Frygten for udryddelse kommer ind i  slutscenen i Processen som Kafkas dystre profeti. Josef K. bliver dolket ihjel - men endnu et øjeblik ser han et menneske i et vindue, "svagt og tyndt i det fjerne og høje, bøjede sig i et ryk langt frem og strakte armene endnu længere ud. Hvem var det? En ven? Et godt menneske? En, som tog del? En, som ville hjælpe? Var det en enkelt? Var det alle? Var der endnu hjælp at få?" (Processen, da. oversættelse s. 243)

 Samme år, 1985, da Kvium malede sit selvportræt blev Arthur Miller's skuespil Death of a Salesman filmatiseret med Dustin Hofmann i rollen som Willy Loman. I scenen, hvor Loman's to sønner diskuterer på deres drengeværelse har jeg fanget dette stillbillede. Kompositionen er meget lig Kviums komposition. De to sønner af Willy Loman Biff og Hap er hver især udstyret med en uforklarlig byrde, en skyld som gør den ene til yndlingssøn og den anden til det sorte får.