Kafka: Foran Loven .. en kæde af essays af  Elias Ole Tetens Lund

Niende kreds: Kafka og Europa.                                     

Den amerikanske drøm var levende på Kafkas tid. Men Europa var splittet og forhekset. Staterne havde sendt generationen af unge mænd til fronterne og fået revolutionære og desillusionerede tilbage - mens hundredetusinder var dræbt eller lemlæstede. Der var ikke rum for en  europæisk drøm. Enkeltpersoner troede på et Europa. Men næppe på den politiske union, som EU i dag repræsenterer. Staternes udenrigspolitik var den gang uden for rækkevidde for de fleste landes befolkninger. 

Hvem var de rigtige og hvem var de forkerte europæere? Den katolske kirke hævdede, at den var den rette repræsentant for Europa - men reformationen stillede nye krav og delte Europa på tværs. Jøderne var en foragtet minoritet, uden geografisk hjem, og kun med tålt ophold i nationalstaterne. Hvem skulle være de gode europæere?  Det spørgsmål er Europas indbyggere ikke blevet færdige med at strides om.  Kafka spurgte - ved at stille spørgsmål ved sig selv: Josef K. under stadig anklage. Kafka var opdraget og uddannet i forestillingen om et Europa med en umådelig historisk arv efter Romerriget.   Denne arv var noget, som Kafka fik påtrykt af omverdenen på samme måde som hans ikke-jødiske kammerater fik den ind med skolelærdommen. Han blev som barn sat i en katolsk skole. I sin gymnasietid blev Kafka opdraget i de klassiske fag, og under jurastudiet gik han til eksamen i romerretten.

Josef K.  i  Processen blev afklædt for sin klassiske dannelse. Han skulle ikke have ret til at bevæge sig rundt inde i domkirken - symbolet på den kristne europæiske kultur. Denne konfrontation mellem den kristne kultur og de fremmede blev aktualiseret af det geografiske skueplads: det østrig-ungarske dobbeltmonarki. Denne multinationale stat dannede den historiske frontlinje overfor de tyrkiske muslimer, lige som Spanien havde dannet frontlinjen overfor maurerne. Disse stater levede videre i en korstogstankegang. På den anden side af frontlinjen, i Osmannerriget, var der en betydelig jødisk befolkning, der var blevet modtaget som flygtninge efter uddrivelsen fra Spanien i 1492. Jøderne var i klemme og blev af den antisemitiske propaganda anklaget for illoyalitet og konspiration over grænserne. Zionismen voksede frem som et modsvar herpå.

Som jurist var Kafka pligtopfyldende og dygtig. Som forfatter lader han Josef K. være sit alter ego: den eksemplariske type på en dannet europæer, der har de sproglige og kulturelle kundskaber, som gør ham egnet til at være guide for sit firmas gæst - en italiener, som taler en uforståelig dialekt, som ikke barberer sig, som ikke overholder aftaler, der ikke lever op til kravene som en europæer bør opfylde; men som er den indfødte europæer med ubetvivlelig ret til at tale small talk med chefen for firmaet.  Men uden den rette tros nådegave går Josef K. ind i domkirken og irettesættes og belæres af en gejstlig, der også er hans dommer.  K. forvirres i sin søgen efter, hvor han skal rette sin loyalitet hen. Med sit engagement forlokkes K. til at sætte sig selv ind i historien om manden fra landet, til ikke at kunne skelne mellem virkelighed og historie.

Kafkas samtidige - Sigmund Freud havde udskiftet  Jerusalem  med Rom som kulturens centrum. Han tog afstand fra at drømme kunne sige noget om fremtiden, altså tydes profetisk. Det er den bibelske Josefs drømmetydning, han lægger afstand til.  Men i tydningen af sin egen drøm "Min søn - den nærsynede, den enøjede" (Myops), der er blevet kaldt hans påskedrøm, kunne Freud ikke se bort fra frygten for fremtiden. Det handler om at evakuere børnene, der er udsat for en trussel af ukendt art. I drømmen indgik et ord, en ordre om udryddelse.   

Den jødiske minoritet fik borgerrettigheder i  1871 i de tysktalende lande, og jøder fik adgang til mange erhverv, som man hidtil havde været udelukket fra. Universitetsuddannelserne sikrede adgang til de liberale erhverv. Jøder i Tyskland og Østrig-Ungarn var ivrige for at bruge disse muligheder for at blive integreret i samfundene. På den måde var Kafka ét med sin tid. Men også i de akademiske uddannelser var det vanskeligt at blive accepteret. De traditionelle studenterorganisationer dyrkede reaktionære værdier. Æren sad i kårdespidsen, og det var ærefuldt at duellere. Katolicismen var et andet problem; der var langt frem til en fordomsfri diskussion mellem jødiske og katolske lærde.  I den anden ende af spektret fandtes begejstringen for de nye naturvidenskaber med darwinismen som den store markør. Den tyske bibelkritik og Nietzsches kulturkritik skabte grundlag for en flugt fra de religiøse trossætninger.  Radikalismen og ideer om europæiske værdier tiltrak mange borgerlige jøder. Men Kafka levede i en verden, der brød sammen. Den multinationale stat Østrig-Ungarn opløstes, og den begivenhed åbnede for en syndflod af nationalistiske bevægelser. 

Friheden var besværlig - for jøder og for ikke-jøder. Ytringsfriheden var begrænset både oppefra, fra statsmagten og Kirken, og nedefra - fra lokalsamfundets sociale kontrol. Antisemitismen vandt voldsomt frem. For jøderne var det uretfærdigt og dybt frustrerende, at de ikke blev godtaget af deres værtsnationer. Jødiske tekster havde siden oldtiden slået fast, at man skulle være loyal overfor det land, man boede i. Profeten Jeremias havde rådet jøderne i Babylon til at bidrage til landets velfærd. Nu blev man faldet i ryggen. Hundredetusinder af jøder fra de russisk kontrollerede områder i Østeuropa flygtede vestpå presset af pogromer; mange fortsatte til Amerika, en del til det tyrkisk kontrollerede Palæstina, og mange slog sig ned i det urolige  Central- og Vesteuropa, der tilmed blev krigsskueplads efter 1914. Østjøderne blev ikke modtaget med åbne arme af vestjøderne; de blev betragtet med mistænksomhed, bærere som de var af socialisme og zionisme. Løntrykkere som de var i skrædderfaget og andre håndværksfag. Men også fordi de var stærkt religiøse. Kunne de integreres og blive gode europæere?

Tyskland og Italien var de nye stater i Europa, der kæmpede med identiteten og grænserne. USA modtog hundredtusinder af indvandrere fra det meste af Europa. Den amerikanske drøm om frihed for statsmagten og muligheden for den enkelte til at befri sig, stod op imod europæiske drømme om et nyt Romerrige. Der stod flere parat i kulissen til at overtage føringen. Mussolini marcherede mod Rom i 1922; andre fascistiske og nationalistiske bevægelser stod i kø, for at gribe magten i  de demokratisk svage stater. Også i Amerika var drømmen truet af økonomisk depression. Den jævne mand, der arbejder sig op fra fattigdom, fra mælkemand til millionær og til "at være en Rotschild", må se sin drøm styrte sammen i årene efter 1929. Det endnu før globaliseringen får sit navn, men det fortsætter op forbi 2. verdenskrig.  Arthur Miller endevender den amerikanske drøm i "En sælgers død".

Kafka hudfletter billedet af den elegante italiener som et europæisk forbillede, og han beskriver satirisk Kirkens mænd som umandige, der stiver sig af med at deltage i den absurde domstols aktiviteter. Undersøgelsesdommerens notesbog indeholder pornografiske billeder: K. slog den øverste bog op, et uanstændigt billede kom til syne. (Processen, da. oversættelse s. 58) Det er først og fremmest med satire og med tør realisme at Kafka  retter sit kritiske lys mod magtens mænd. Han er jo ikke politisk agitator eller aktivist. Det er med sine litterære virkemidler han kæmper. Det gør hans værker til kunst. Han er heller ikke enøjet ved at sige, at det er de andre, der har fejlen. Han er skarp i sin kritik af sine egne. Han gør op med sin fars stivnede jødiske traditioner og rolle som familiefader.

Zionismen var en mulig udvej for Kafka. Han forberedte sig på emigration fra Europa og lærte sig hebraisk. Men han blev aldrig fuldstændig grebet af tanken. Som andre europæiske jøder, der havde smagt antisemitismen, var han i vildrede om, hvilken vej han skulle gå: Lade sig assimilere og fornægte det jødiske tilhørsforhold og blive "europæer", eller at forsvinde ud af det Europa, der ikke ville vide af sine etniske mindretal. Hvilke udveje var der mulige?  Hans værker gør ham aktuel i forhold til  striden om muslimerne de europæiske lande. Men Kafka anviser ikke nogen udvej.

Frygten for udryddelse kommer ind i  slutscenen i Processen som en dyster profeti. Josef K. bliver dolket ihjel - men endnu et øjeblik ser han et menneske i et vindue, "svagt og tyndt i det fjerne og høje, bøjede sig i et ryk langt frem og strakte armene endnu længere ud. Hvem var det? En ven? Et godt menneske? En, som tog del? En, som ville hjælpe? Var det en enkelt? Var det alle? Var der endnu hjælp at få?" (Processen, da. oversættelse s. 243)

 Kafka leger med drømmen om Amerika (Friluftsteateret i Oklahoma) - hvor han når frem til et meget tvetydigt samfund, hvor der er brug for alle, når blot de tilslutter sig uden betænkningstid. Er Kafka her skeptisk overfor loyalitetskravet fra et nyt hjemland? Har han - som Freud - udskiftet Jerusalem med Rom, for derefter at udskifte Rom med Amerika? Fandtes der for ham en anden globus end Jorden? Er den amerikanske drøm for ham umulig? Har han skrevet om den liberale kapitalisme? Var det amerikanske samfund rummeligt for hans drøm?  Eller er han trods sin skepsis en god europæer, der tror på den klassiske dannelse og kultur, sådan som både Freud og Herzl gjorde?   

Europæiske jøder, der havde valgt at slå sig ned i Palæstina og var blevet palæstinensiske jøder og borgere i den nye stat Israel, levede videre i deres medbragte kultur og havde svært ved at vænne sig til den nye jordbund. Amos Oz beskriver sin forældre som  intellektuelle, der er syge af længsel efter Europa. (Erindringer om Kærlighed og Mørke). Drømmen om det nye selvberoende jødiske menneske havde nok lettere ved at virkeliggøres i landbrugskollektiverne og i arbejderbevægelsen. Hannah Senesh, en unge pige fra Budapest, kunne ikke finde sig til rette med tøjvask og madlavning i kibbutz Sdot Yam. I digtet Vandring til Caesarea viser hun sin længsel efter større enhed - der drev hende til at gå ind i krigen som britisk faldskærmssoldat i et forsøg på at redde de ungarske jøder fra deportation og udslettelse i Auschwitz.

Eli, Eli, she loh yigamer leolam
Hachol vehayam,
Rishroosh shel hamayim
Berack hashamayim
Tfilat haadam

Min Gud, lad det aldrig slutte
Sandet og havet
Vandets rislen
Glimtet fra himlen
Menneskets bøn

Troede Kafka på den dannede middelklasses evner til at modstå presset fra de antidemokratiske kræfter? Hans skepsis overfor embedsmændenes altruisme, og hans skildring af juristernes magtkampe og selvglæde peger i negativ retning. De ville ikke være et ordentligt værn for retfærdigheden og det enkelte menneskes ret. Hans eftertid er præget af de store antidemokratiske bevægelser nazismen, fascismen og den sovjetiske kommunisme, af holocaust og gulag. Af den amerikanske succeshistorie og den kolde krig, der splittede europæerne og gjorde, at de trak sig ind bag de nationale grænser og beskyttede sig mod de fremmede, der ikke passede ind i det nationale selvbillede.