Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Antisemitisme
Alfred Dreyfuss - den franske officer, der på falske anklager blev dømt for spionage og sendt i fangelejr - blev symbolet på antisemitismen. Affæren blev indirekte årsag til zionismens fødsel. Theodor Herzl var som journalist i Frankrig vidne til hysteriet mod Dreyfuss.
Antisemitismen voksede frem efter en historisk periode med middelstandens vækst, frie forfatninger og borgerrettigheder til jøderne. Fornuften triumferede. Men fremvæksten af antisemitiske bevægelser påvirkede også det jødiske borgerskab i Europa. Når man havde ligestillingen inden for rækkevidde var man også parat til at "normalisere" billedet af den vandrende jøde. Hermann Kafka udtrykte ifølge sønnen "væmmelse" ved alt det der var "østjødisk". Jiddish sprog var et symbol på "østjødedommen". Selv betragtede Hermann sig som "vestjøde". Kafka ville ikke bøje sig for selvcensuren, og han angreb faderen for at være påvirket af den. Deres uoverensstemmelse om det jiddishe teater er et godt eksempel på dette.
Emmanuel Lévinas fik sin personlige skæbne påvirket af Dreyfussaffæren. Lévinas familie var indvandrede jøder fra Litauen til Frankrig. Han trådte ind i hæren og blev som fransk krigsfange sat i tysk koncentrationslejr. Derved undgik han formentlig den skæbne, som han egen familie og utallige franske jøder fik: opsamling i franske KZ-lejre (Drancy) og udlevering til transport til tilintetgørelsen.
Lévinas har skrevet et forsvar for jødedommen. Umiddelbart kan det virke højstemt. Men ser man ind bag linjerne, rammer han noget centralt ved en kultur og religion i stadig forandring. Han fokuserer på et krav om moralsk identitet som resultat af det personlige ansvar over for andre og krav til ekstrem humanisme hos en Gud, der stiller fordringer til menneskene.
En dansk parallel til Lévinas på dette punkt er Andreas Simonsen. Dennes lille bog "Grundtanker i jødedommen" kan læses som et forsvarsskrift for jødedommen på den særlige måde, at Simonsen underbetoner det halachiske indhold i religionen.