Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Kafka, Matisse og livsglæden
Henri Matisse: Joie de Vivre (1906)
Kafka og sexualitet forekommer som to uforenelige verdener, i hvert fald når man læser Foran Loven. Men mandlig og kvindelig sexualitet er presserende problemer i Kafkas verden. Forholdene til kvinder, som han periodevist knyttede sig til: Felicia Bauer, Milena Jesenská og Dora Diamant vidner om dette.
Jøder blev set ned på fra flere sider. Der var de moderne tyske jøder som foragtede østjøderne. De anså yiddish som et kvindesprog. Men der var jøderne som en stor gruppe, der af den ikke-jødiske omverden blev betragtet som svage og ubeslutsomme og illoyale, som ikke ordentlige mænd, som tøse-drenge. Kafka reflekterer over disse anklager i sin allegoriske fortælling, sin midrash, om Manden fra Landet. Han er ubeslutsom. Han opfordres til at bruge bestikkelse - og bruger det. Han er uden kontakt til naturen. Han opretholder livet, men udfolder sig ikke i livet med sin krop. Han er alt for fokuseret på sit ene mål, at komme forbi denne dørvogter. Han har ingen poesi og erotiske udflugter.
Matisse tager i sit maleri Joie de Vivre et klassisk motiv op. Mænd og kvinder i den frie natur. En drømmeverden langt fra den moderne virkelighed. En slags paradisisk tilværelse, hvor der ikke er skarpe skel mellem de to køn. Også formmæssigt viser han drømmen, idet han lader de enkelte former være adskilt som farveflader, der snart flyder ind i hinanden og snart adskilles ved selvstændige bøjende, rytmisk forløbende linjer. Matisse er ved at gå over fra symbolismens opfattelse til en ny fase i modernismen.
