Matisse og det gotiske billede af jødedommen

Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Kafka, Matisse og det gotiske billede

      Hvad har Matisse og den gotiske figur med hinanden at gøre?
Forestilling om jødedommen som den forældede religion, der har fortabt arven til kristendommen er visualiseret på facaden af domkirken i Strassburg: en kvinde med bind for øjnene og uden hovedbeklædning, med knækket lanse og med en slapt hængende arm, hånden har fat i noget, der er ved at glide ud af hendes greb. Som modsætning den oprejste figur med frit ansigt, med kongekrone og udstyret med magtens og troens symboler: kors og alterkalk. En anden forskel på de to figurer er behandlingen af kroppen: Den sejrendes krop er skjult af folder, den står som en søjle - den nedværdigedes krop er gjort synlig gennem draperingen; hendes krop betragtes og behandles som en mindreværdig ting. Gotikkens syn på kroppen er at den er jordisk og syndig. Her er springet ned til Matisse markant. Hans kvindefigurer er afklædte og uden den kristne fordømmelse af nøgenheden.
Figurerne er indenfor gotikkens formidealer skildret som hinandens modsætninger: den svage over for den stærke, den blindede overfor den seende, den besejrede overfor den sejrende.
     Matisse lever på samme tid som Kafka. Her er frigørelsens evangelium, men med klassiske midler. Renæssancens halve opgør med kirken ligger imellem. Men den industrialiserede verdens genvordigheder er elegant forbigået. De to køn glider ubesværet ud og ind mellem hinanden ligesom farvernes oprør mod skygger og figurtegning er sat i spil. Matisse holder drømmen om det jordiske paradis i live på lærredet, og han giver kunstelskere hjertemassage. Hans opgør med symbolismens faste gennemførelse af linjen gav ham nye muligheder for at lade farverne erobre fladen. Men i sine tanker var han lige som Gauguin sejlet bort til en fjern paradisisk ø i et ukendt hav.
     Kafkas verden ligner mere de gotiske figurers forestillinger. Prøv at læse et tilfældigt nedslag i Kafkas romaner. Detaljeringen er overvældende, fuld af folder og skygger. Modsætningerne trækkes op. Kirkens kamp mod Synagogen er som et symbol på Europas konflikt med sig selv.
      Den afkræftede kvindefigur på Strassburgs Katedral er det andet eksempel på den europæiske iscenesættelse af den romerske sejr over jøderne. Den første ses på Vespasian og Titus' mønter med indskriften "Judaea Capta".

Matisse: Joie de Vivre

Kirke og Synagoge

Kitaj: If Not, Not

Judæa Capta - romersk mønt


Hvad har Matisse og den gotiske figur med hinanden at gøre? Forestilling om jødedommen som den forældede religion, der har fortabt arven til kristendommen er visualiseret på facaden af domkirken i Strassburg: en kvinde med bind for øjnene og uden hovedbeklædning, med knækket lanse og med en slapt hængende arm, hånden har fat i noget, der er ved at glide ud af hendes greb. Som modsætning den oprejste figur med frit ansigt, med kongekrone og udstyret med magtens og troens symboler: kors og alterkalk. En anden forskel på de to figurer er behandlingen af kroppen: Den sejrendes krop er skjult af folder, den står som en søjle - den nedværdigedes krop er gjort synlig gennem draperingen; hendes krop betragtes og behandles som en mindreværdig ting. Gotikkens syn på kroppen er at den er jordisk og syndig. Her er springet ned til Matisse markant. Hans kvindefigurer er afklædte og uden den kristne fordømmelse af nøgenheden. Figurerne er indenfor gotikkens formidealer skildret som hinandens modsætninger: den svage over for den stærke, den blindede overfor den seende, den besejrede overfor den sejrende. Matisse lever på samme tid som Kafka. Her er frigørelsens evangelium, men med klassiske midler. Renæssancens halve opgør med kirken ligger imellem. Men den industrialiserede verdens genvordigheder er elegant forbigået. De to køn glider ubesværet ud og ind mellem hinanden ligesom farvernes oprør mod skygger og figurtegning er sat i spil. Matisse holder drømmen om det jordiske paradis i live på lærredet, og han giver kunstelskere hjertemassage. Hans opgør med symbolismens faste gennemførelse af linjen gav ham nye muligheder for at lade farverne erobre fladen. Men i sine tanker var han lige som Gauguin sejlet bort til en fjern paradisisk ø i et ukendt hav. Kafkas verden ligner mere de gotiske figurers forestillinger. Prøv at læse et tilfældigt nedslag i Kafkas romaner. Detaljeringen er overvældende, fuld af folder og skygger. Modsætningerne trækkes op. Kirkens kamp mod Synagogen er som et symbol på Europas konflikt med sig selv. Den afkræftede kvindefigur på Strassburgs Katedral er det andet eksempel på den europæiske iscenesættelse af den romerske sejr over jøderne. Den første ses på Vespasian og Titus' mønter med indskriften "Judaea Capta".