Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Europa - Romerriget: sammenhængskraft og katastrofe.

Romerriget og Europa vil jeg i det følgende se i lyset af romantikkens utopier om den nationale stamme. Men først er det nødvendigt med en betragtning over begrebet sammenhængskraft, som er blevet så moderne i krisetider.  Romerriget kan på ingen måde sammenlignes med det danske samfund anno 2010. Romerriget var et multinationalt samfund, der i en lang periode havde løst sit arbejdskraftproblem ved import af slaver fra Afrika, Orienten og Europa. Romerstaten holdt en vis orden ved ikke at blande sig for meget i lokale kultforhold - og ved at udøve divide et impera - dvs. at behandle forskellige dele af riget forskelligt, således at naboområder ikke så let kunne finde sammen i fælles oprør mod centralmagten. Sammenhængskraft i romerriget var således mere et spørgsmål om manglende fællesvilje i rigets forskellige befolkningsdele. Erhvervelse af romersk borgerskab gjorde, at en lykkelig besidder af borgerskab kunne kræve at blive stillet for en romersk ret - ikke en lokal provinsret.

Drømmen om romerriget har været en europæisk drøm. Utopier er drømme om det retfærdige samfund og stræben efter dets realisering, men utopier handler også om det værst tænkelige – ødelæggelsen af det.
    I min gennemgang af Romerrigets historie for min sidste 1g-klasse  (jan 2008) var det en pointe at forklare, at historikernes og offentlighedens interesse for Romerriget har sin egen historie, hvor forskellige tidsaldre har lagt vægt på forskellige forklaringer (...)

    Romerriget har gennem tiderne fascineret, og man har undret sig over dets evne til at overleve gennem 800 år. Hvad var nøglen til dets sammenhængskraft ? Og hvordan kunne dets sammenbrud forklares ? Var det en katastrofe eller en udvikling ?
    Disse spørgsmål får et særligt perspektiv, når de sammenholdes med, at romerne har inspireret til nummeringen af hele 3 riger:
            1. Romerriget ca. 500 f.v.t. til ca. 300 e.v.t. (det østromerske rige fortsatte endnu næsten 1000 år)
             2. Det tysk-romerske rige ca. 900 til 1807
             3. Det nazistiske Tredje Rige 1933-1945
    Begivenhederne i forbindelse med Berlinmurens fald i 1989 har aktualiseret tanken om et fjerde rige, der brød sammen – Sovjetunionen ( 1922 – 1991) 
     Europa er fyldt op af modsætninger og konflikter, som politikere og organisationer har forsøgt at mane i jorden. Den europæiske Union er et forsøg herpå. Den politiske proces, der førte frem til EU blev oprindeligt indledt med en aftale, der blev undertegnet i Rom.
    Det principielle spørgsmål om, hvad der skal til for at magt kan retfærdiggøres, altså hvilke midler en statsmagt kan tillade sig af bringe i anvendelse overfor egne borgere for at skabe sammenhængskraft, er vigtig hver gang der skal måles og vejes hvad der er ret overfor magt. Et andet spørgsmål er, hvad der gemmer sig bag ved begrebet sammenhængskraft? Det er et modeord i 2010. Romerne havde ikke dette ord. De talte om "del og hersk". Handler sammenhængskraft i Europa i dag om integration, hvor befolkningsgrupper begiver sig ind i et fælles folkeligt projekt med deres egen særlige historie og kultur som bagage - eller handler det om assimilation, hvor et flertal kræver af mindretallene, at de skal glemme hvad der er særligt for dem selv - og begive sig ind i fællesskabet uden ret til at bevare deres særpræg. Romerne var for 2000 år siden godt klar over, at assimilation ikke var mulig. Men militær magt var nok til af overbevise oprørske folkegrupper, at de måtte indrette sig efter stormagten. Den jødisk-romerske krig o. år 70 var atypisk. Romerne havde svært ved at glemme, hvor hårdt det var at undertvinge Judaea. Igennem en hel menneskealder blev de romerske kejsere ved med at udsende mønter med teksten "Judaea Capta". Erobringerne og plyndringerne fra denne krig satte romerne i stand til at betale opførelsen af Colosseum. For jøderne betød det, at magten flyttedes definitivt fra Jerusalem til Rom. Den beundrede kejser Hadrians krigsførelse blev skæbnesvanger for drømmen om et jødisk hjemland. Landet blev navngivet Palæstina, og jøderne blev fordrevet og udsat for folkedrab.
I vore dage skulle Hadrian stilles for en krigsforbryderdomstol. I stedet blev han beundret af de europæiske magthavere gennem et par årtusinder. Den såkaldte "sammenhængskraft" byggede ikke på fælles værdier, derimod på militær magt og overherredømme.
    At romerne var i stand til at bygge Colosseum og akvædukter og amfiteatre og garnisonsbyer er klart nok udtryk for organisation og praktisk formåen. Det har afsat formmæssige arkitektoniske løsninger, som har dannet skole for europæisk bygningskunst, men det er ikke af den grund en retfærdiggørelse af magtudøvelsen.
    Den Store Danske Encyklopædi giver et blik på forskellige tiders forklaringer på Romerrigets nedgang og opløsning:
I oplysningstiden (1700-tallet) lagde man vægt på politiske, moralske og religiøse forklaringer.
I 1900-tallet var forklaringerne især naturvidenskabelige og økonomiske:
- fødselsunderskud og mangel på arbejdskraft
- sociale konflikter og raceblanding
- den offentlige sektors vækst
    I slutningen af 1900-tallet vendtes interessen væk fra katastrofeteorierne og kontinuiteten blev trukket frem. Det vestromerske riges opløsning forklares bl.a. med, at overklassen blev mere interesseret i regionerne end i fællesstyret. Men hvad var det interessante ved Romerrigets opvækst og fald set fra romantikkens synsvinkel (o 1800-1870) ?
    Romantikernes alternativ til det romerske storrige var det opsplittede Europa med centrum i nationalstaterne. Folkevandringsstammerne var for dem bærerne af den nye tid. Nationalismen bar i sit skød en række værdier, der udelukkede en fælles europæisk fremtid.
    På den måde blev det stammernes historie, der pressede sig frem på bekostning af Romerriget og bemægtigede sig offentlighedens opmærksomhed. Det vigtigste værk om romersk historie af den tyske historiker Theodor Mommsen (1817-1903) fokuserede på den romerske republik før kejsertiden. Romernes indflydelse var for ham først og fremmest af sproglig og institutionel art. Men han satte den videnskabelige forskning af romerriget på skinner – og her bevæger vi os ud af romantikkens favntag.
Man talte om, at landene i Europa holdtes oppe af stridende stammer.
    Danskernes ”stamme” var forskellig fra tyskernes og franskmændenes, og dette udelukkede andre fremmede stammer fra at kunne blive en del af folkelegemet. Grunden var lagt til raceteorier og forestillinger om herrefolk og slaveracer.
Fyrstestaternes historier blev rystet af politiske revolutioner og ud af denne proces grundlagdes folkenes nationale historier. Modsætningen mellem germanere og frankere blev ideologisk grundlag for to verdenskrige 1914-18 og 1940-45.

    I Romantikkens periode begyndte opløsningen af loyalitetsforholdet mellem befolkningen og fyrsten. Der var stadig store grupper af traditionsbundne mennesker, der fastholdt deres troskab overfor kongen. Men i stigende grad skete en nyorientering af loyaliteten. Værnepligten blev benyttet af Napoleon som grundlaget for hans hære. Nye nationale bevægelser opstod i de europæiske lande. Danmark blev vækket til national konfrontation med den tysknationale bevægelse i 1848. Danmark indførte værnepligten 1848. Til at begynde med gik det godt. Seksten år senere resulterede det i den uhørt blodige krig mellem Danmark og Preussen-Østrig. Nationalfølelse blev til nationalisme og stillede urimelige krav til mindretallene i Europa. Det gjaldt grænseområdernes befolkninger, de nationale mindretal, der ønskede at opretholde deres egne sprog og kulturer, og det gjaldt jøderne. (Artiklen: Mindretal i Europa i nationalromantikkens periode - se nedenfor)
    Hans Kornø Rasmussen: Den danske Stamme (2008) handler om tilbagegangen i folketallet, der nødvendiggør indvandring af arbejdskraft. De danske partier tør ikke bryde med den meget restriktive indvandringspolitik. Bevarelsen af ”Den danske Stamme” er romantik, der ikke har meget at gøre med virkeligheden. Men et flertal af den danske vælgerbefolkning støtter den indvandrerfjendtlige politik.
    Hvilke værdier er centrale for den romantiske opfattelse, der skal frelse nationen fra at gå til grunde, som det skete for Romerriget. Romerne - har vi lært - var i det store og hele tolerante overfor de undertvungne bystaters befolkninger m. hs. t. skikke og religion. Forkert – dette er en meget forsimplet fortælling, som ser bort fra de regionale historier, f. eks. i det østlige Middelhavs verden. Hvor store menneskelige ofre kan accepteres som betaling for rigets sammenhængskraft ?  Det er de samme spørgsmål, der opstod i det østlige Europa, da Sovjetunionen gik i opløsning. Det var spørgsmål, som det var umuligt at gøre noget ved under den kolde krig (1946-1989).
    Romantikkens værdier fandt sine modsætninger i de mange socialistiske bevægelser i 1800-tallet (f.eks. Robert Owen ). Dette tilspidsedes i løbet af 1870’erne og frem til 1920’erne. Første Verdenskrig 1914-1918 blev den udløsende katastrofe, hvor det tyske socialdemokrati stemte for krigsbevillingerne, ja, men hvor hele Europa kastede sig ud i krigseventyret. Folkevandringsstammerne var nu bevæbnet med hidtil uprøvede våben men med hovedet begravet i romantiske forestillinger om den ædle krig.