Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Loven
Kafka giver ikke Loven nogen kredit. Den er i hans øjne utilgængelig og omgærdet med uoverstigelige forhindringer. Hvordan er det kommet dertil? Og hvorfor fremstiller han den som trods alt attråværdig? Er loven symbolet på det tabte fællesskab? Er den arven, som ingen vil kendes ved, men som alligevel er omgærdet med myter, der gør den interessant? Er Loven udtryk for pligter, autoritet og mangel på diskussion - eller er den tilgængelig gennem studium og indsigt? Kafka er ensidig i sin dom: Loven er faderens krav til ham om at leve efter traditionen, at få sig en karrière og at stifte familie, mens han selv sætter skrivningen højere end disse pligter. (citeret efter Birte Kont, 2002)
Hvordan er det kommet til denne modsætning?
- Oplysningstiden. Den europæiske oplysningsfilosofi inspirerede de tyske jøder. Moses Mendelsohn grundlagde haskala-bevægelsen, (hebr. haskil, השכל, fornuft)
- Bibelkritik: I Tyskland i midten af det nittende århundrede var bibelkritikken trængt frem. Det var kristne teologer, der førte an med at hævde, at Bibelteksterne var menneskeværk. Det blev accepteret af den liberale bevægelse blandt de tyske jøder. Der sker en kamp mellem den ortodokse og den liberale reformjødedom, som splitter jøderne. De fem Mosebøger, der er indholdet i Torarullen, blev i mindre grad gjort til det centrale i den liberale reformbevægelse. Profeterne Esajas, Jeremias og Amos bliver trukket frem som de tekster, der skal karakterisere den liberale jødedom. Reaktionen fra de ortodokse var voldsom. For dem var Loven ikke til forhandling. Sekulariseringen og det moderne liv i byerne tiltrak mange jøder. Det religiøse liv var traditionelt. Kafka kritiserede sin fars måde at praktisere religionen på (Brev til faderen s. 55 - 62)
- De borgerlige revolutioner i Europa medførte frie forfatninger, der stillede krav om lige borgerrettigheder. Ghettoerne sløjfes i de store byer. Jøderne får adgang til uddannelser og til at ernære sig i alle erhverv. Indvandringen af jøder fra de russisk dominerede områder i Østeuropa, resulteter i modsætninger mellem de borgerliggjorte vestjøder og de nyankomne østjøder. Vestjøderne frygter de de vil blive sat tilbage med hensyn til rettigheder.
- Antisemitismen udbredes i store dele af Vesteuropa.
- Nietzsche: for Kafka blev læsningen af Also Sprach Zarathustra en milepæl i hans søgen. Han begynder læsningen i år 1900 i selskab med postmesterens datter Selma Kohn, som han ønskede af forføre hende med oplæsningen af afsnittet om børn og ægteskab. (Stanley Corngold p. 146, 156 n 39) Men det forfølger Kafka, at han - hvis han vælger ægteskabet og får børn, så vil han ikke kunne skrive. Hans forpligtelse til at sætte jødiske børn i verden