Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund


Noah var en Ish ha'adama,  en mand fra landet

Noah betegnes som en godmodig mand , en rigtig "ish ha'adama".
 
Han er ganske vist en retfærdig, en tsaddik; men han betragtes som  efterladende - en god håndværker, som gør hvad der bliver sagt. Han tog imod ordre fra Gud om at bygge arken der skulle redde hans egen familie og dyrene fra syndfloden , men han  gjorde sig ikke den anstrengelse, at argumentere med  Gud og prøve at overtale ham til at opgive den planlagte ødelæggelse. Noahs modsætning var Abraham, der prøvede at diskutere og forhandle med Gud for at redde byerne  fra udslettelse. 

Dette er børnelærdom.  Men i relation til Kafkas fortælling ser jeg et brud og et opgør med den naïve forståelse. Manden fra landet havde ikke hævet sig op over sine rødder. Han var ikke i stand til at stille spørgsmålene på den rigtige måde, men han bragte noget oprigtigt med sig. Stillet over for det moderne livs udfordringer blev han lammet og berøvet sin handlekraft.