Palle Nielsens mennesker færdes rundt
i byen fremmede for hinanden. Der er nogle stærkt betonede strukturer i
billedet, der er vigtigere end at fortælle om
individuelle personligheder.
De perspektiviske linjer er umiddelbart synlige. De forstærkes af den lavt
placerede horisontlinje. En anden struktur er måske ikke så iøjnefaldende, men
den er til gengæld eksistentielt truende for byens mennesker. De er tegnet ind i
en meget stram komposition: fødderne er placeret på en oval imaginær linje, som
forstærkes af nogle murbrokker og flyvende papirstumper. |
|