Den danske
billedkunstner J.F.Willumsen
arbejdede på "Det store Relief"
i 35 år (1893 - 1928). Her forestillede
han sig, at mødet mellem de
viljesbetonede og de hensigtsløse
drifter var grundlæggende for
udviklingen i menneskelivet. I
relieffets midte ses to mandspersoner -
den ene seende, den anden blind - den
seende fører den blinde. Den seende har
en figurgruppe oven over sin højre arm:
en mand og en kvinde - manden med et
stort hoved, der symboliserer tanke og
humanisme, men han er iført kvindetøj
- kvinden med et lille aggressivt
ansigt og iklædt en krigers dragt. De to
symboliserer perverterede
kønsidentiteter. I den modsatte
side er to figurgrupper oven over den
blinde mands venstre arm: Forrest er en
mand og kvinde, nøgne og forgyldte - bag
dem en langskægget mand iført en
buskedragt, der fører en barmfager
kvinde ved hånden. Rundt om de her
nævnte figurgrupper svæver og svømmer 14
menneskefigurer dels som relieffer, dels
som helskulpturer.
Helt nede i forgrunden findes
stiliserede bølger.
Bevægelsen
i disse figurer sker imod urets retning.
Det virker som en malstrøm, hvor nogle
bliver suget med rundt.
Det store relief
er gennemgået en lang proces gennem
skitsetegninger og gipsskitser.
Det endelige
resultat virker voldsomt og anmassende,
ind i mellem frastødende på mig.
Hvorfor?
Grunden søger jeg dels i noget æstetisk,
dels
i noget der handler om mands- og
kvindeidealer.
Den kvindelige
mand med opsat hår,
der lægger en
beroligende hånd på den kvindelige
amazone er vist i samme synsvinkel som
magtens mænd på mønten.
Hans krop derimod
er skjult af en kjole.
Der er en dyb
modsætning mellem hans ånd og hans krop.
Han er i den forstand i familie med den
allegoriske figur "Ecclesia" på
Strasbourgs Katedral. Gotikkens
ikonografi brugte kvindeskikkelsen som
symbol for kirken eller Ecclesia, som
den udadfarende åndelige magt i
middelaldersamfundet, der
garanterede for samfundsordenen og
retfærdigheden.
Willumsens humanistiske kvindelige mand er ikon for fornuften, omtanken og humanismen. Det er ham, der skal sikre samfundet mod aggressionen og krigen i skikkelse af kvinden i krigerdragt.
Freud drømte om uddannelse som løsningen på jødernes problem: Det var en europæisk dannelse, der skulle danne værn om dem. De skulle være i stand til at overskride nationale og sociale grænser ved at uddanne sig så godt som muligt. Freuds dannelsesdrøm skulle redde børnene. Willumsen er for meget dekorativ og optaget af kroppene som glat hud i de 14 skikkelser, der snurrer rundt mod uret. Det er de hensigtsløse drifter, der styrer livet hos dem. Den seende og den blinde, der føres af den seende, er de, der skaber balancen - de er begge hos Willumsen repræsentanter for viljen til det gode samfund. Willumsen forsyner dem med store, ædle hoveder, og se ser lige frem mod os. Vi, beskuerne står i kaos - de vender ansigtet ud mod os og vender ryggen til transfænomenerne i de øvrige figurgrupper.