| |
Kampen om lyset er i gang lige fra de første dage i
foråret.
Anemonerne skal vokse frem og blomstre før træerne springer ud |
 |
| |
Anemonerne er ikke alene om at få en plads i solen.
De må konkurrere med lærkesporerne ("heste og køer") |
 |
| |
Det er underskovens unge træer, der springer ud før de
store træer.
Efterhånden overskygges skovbunden, og de tidlige planter er færdige,
men bevarer deres blade. |
 |
| |
På en lysplet langs skovstien kæmper et lille ahorntræ med
blomsterplanterne om at komme op i lyset. |
 |
| |
Skovvejen giver plads mellem trækronerne til at lyset kan
nå ned. Det giver bl. a. mælkebøtte plads til at blomstre. |
 |
| |
Et bøgetræ et faldet og skovbundens planter vokser op
omkring det |
 |
| |
...men det ser ud til, at bøgetræet godt kan sætte løv i
år. Hvad er forklaringen ? |
 |
| |
Kig efter henne ved træets rod. Der er forklaringen:
Træets rødder er ikke fuldstændigt ødelagt. Træet har rod-kontakt med
jorden, og det kan leve videre lidt tid endnu, men hvor længe? |
 |
| |
I forgrunden er det løvtræer, men i baggrunden ses
nåletræer.
Hvad er forskellen, når vi ser på skovbunden under nåletræerne og
løvtræerne? |
 |
| |
Granskoven Gå ud og find den |
 |
| |
Løvskoven gå ud og find den |
 |
| |
Hvad betyder lyset for planterne og træerne?
find svar om planternes stofskifte
på netsiden
skoven-i-skolen.dk |
Tegning: Eva Wulff |
De højryggede agre
stammer fra den sene
vikingetid og tidlige middelalder, da en voksende befolkning tvang
bønderne at tage ny jord under plov.
Før den tid dyrkede man små marker, hvor sten og træstubbe var
forhindringer, som man var nødt til at pløje uden om. Arden, som den
kaldes, kunne lave riller i jorden. Den var som skabt til opdyrkning af
nyfældet skov, men ikke til at vende jorden.
Den tunge hjulplov trukket af okser
eller heste blev den første egentlige plov i Danmark. Den blev konstrueret
af træ og nogle enkelte metaldele. Der findes tydelige spor
efter den i landskabet i "vores" skov - og mange andre steder i Danmark. |
billedkilde:
www.hh-lokalhistorie.dk |
Man pløjede lange furer fra det højeste sted i
landskabet til det laveste. Muldfjælen kaster jorden ind mod midten af
ageren. År efter år bliver midten af ageren højere og grænsen mellem de
enkelte højryggede agre danner en grøft, der kan lede regnvandet væk.
Ganske godt tænkt af disse bønder.
Mange steder i Danmark har hjulploven trukket sine lange furer helt
op til omkring år 1860. Først på dette tidspunkt blev den udskiftet med
den lettere
svingplov, der var et industrielt produkt af jern
og stål. Den
muliggjorde pløjning på mindre jordstykker, der hidtil havde ligget
udyrket hen; men også til de store marker, der blev dannet ved
udskiftningen af de gamle landsbyjorder. Efterhånden blev svingploven
forsynet med flere plovskær og muldfjæle. På Fyn var det
Fraugde plovfabrik, der producerede disse plove fra år 1878 i
konkurrence med de
amerikanske plove, der blev importeret den gang. Den
plovtype, der i dag trækkes af traktorer er en videre udvikling af
svingploven. En anden dansk plovfabrik var
Skjold.
model af svingplov
(præmie fra pløjekonkurrence)
Nogle forhold kunne tyde på, at arealet i den nuværende
Poulinelund (Rantzausminde Skov) har været dyrket agerland
langt op i tiden - måske så sent som til begyndelsen af 1800-tallet. Skoven
er kendetegnet ved meget næringsrig muldjord, og de højryggede agre er
særligt brede og velbevarede her.
P e r G r a u Mø l l e r: Hø j r y g g e d
e a g r e i S v a n n i n g e B j e r g e
her
Behovet for tømmer til skibsbygning og især til nybygning af den
danske orlogsflåde efter krigene med England 1807 - 1814, har betydet, at
jorderne blev tilplantet med egeskov. Det vil kræve en undersøgelse af
Hvidkilde Gods' arkiver på Landsarkivet for Fyn og Skovbo landsbys
jordebøger og udskiftningskort fra tiden omkring 1790- 1830 er få
verificeret, om denne teori kan holde vand.
|
|
Skovdrift arbejder med lange tidshorisonter.
Egetræerne vokser hurtigt i starten - og bruger sidenhen god tid på at
vokse i højden og bredden. De træer som den danske orlogsflåde beordrede plantet fik en horisont på 180 år at vokse, før de skulle
fældes og bruges til bygning i stedet for de tabte krigsskibe fra 1807.
stubbe
fra de kæmpestore flåde-ege
- plantet 1807 - fældet 1987
Bøgetræet vokser noget hurtigere end egetræet.
Granerne skal ikke bruge mere end 60-75 år for at kunne levere tømmer.
Mange skovbrug har derfor valgt at plante gran i stedet for eg og bøg for
at få hurtigere vækst og udbytte. Men granerne lukker af for
lyset til underskoven. Den bliver et eldorado for myrer, men kedelig for
død at gå på opdagelse i.
Kjeld Jørgensen, der købte skoven fra Hvidkilde Gods, fandt støtte til
sine ideer om en åben oplevelsesskov hos Skov- og Naturstyrelsen.
Vi kan glæde os over, at Svendborg Kommune overtog skoven, og at publikum kan
komme
ind og færdes her på de godt anlagte skovstier.
Hvordan skal skoven udvikles? Lidt længere fremme på vores vandretur
vil vi plante det første træ i en ny skovplantning. 2013 foretog Svendborg
Kommune skovplantning
på det område, hvor vi plantede egetræet, der fik lov til at stå dér som
den først ankomne.
|
- Jernbanen
skærer sig igennem skoven
|
|
 |
Skovvejen og
banestien krydser hinanden |
 |
Billedet, der viser den type lokomotiv, der
kørte på banen, er et lån fra Erik V. Pedersens hjemmeside om
Svendborg-Faaborg Banen
evp.dk
Hvornår kører toget?
På Erik V. Pedersens fine netside findes en køreplan fra 1944 med 4
daglige afgange.
|
|
 |
Skovsbo Trinbræt 1954
kilde: Jens Nagel, Egense Lokalarkiv |
 |
Det nærmeste stoppested for banen ses stadig
som en perronkant langs banestien nær ved Tankefuldvej.
Det var Skovsbo
Trinbræt, 4 km. fra
Svendborg - 10 minutters køretid.
Se foto i
evp.dk |
 |
Et stemningsfuldt sted på banestrækningen mellem skoven
og Tankefuldvej. Passagererne
har spyttet kirsebærsten ud ad vinduerne - det er nemt at se: Der er mange
kirsebærtræer langs banen. Kunne de være kommet der på andre måder?
|
Nogle af vandhullerne er naturligt skabt; men der er
også gravede vandhuller, som stammer fra bøndernes opgravning af
mergel. Det er en lertype med et højt indhold af kalk, som blev brugt
til at sprede på markerne, så jordens surhed blev neutraliseret.
Skoven var formentlig landbrugsjord indtil begyndelsen af
1800-tallet
(højryggede agre).
|
 |
Skoven er blevet drænet med lange drængrøfter, men den meget regnrige
vinter 2016 har medført oversvømmelser flere steder.
Det kræver flere steder, at skovejeren, Svendborg Kommune, bør grave nye
dræningsgrøfter. |
 |
|
| Vandhullet gror hurtigt til - træernes
blade fylder godt om efteråret - et træ vælter ned og alger og andemad
gror og lukker vandoverfladen, så lyset ikke trænger ned. |
18. april gul Iris gror frem i skovsøen
-
den næste udtørrede jordbund viser, at
april måned 2011 har været meget tør.
|
Vandrølliken og den gule iris
|
|
 |
Skovdammen i den nordlige ende af skoven vest for hovedstien - fotograferet i
de sidste dage af april |
 |
En måned senere
VANDRØLLIKENS blomster er
fremme i den sidste uge af maj 2011. Den svæver
som en hvidlig sky over skovdammens overflade. Blomsterstilkene er 30-40
cm høje . |
 |
Knapt så synlig er dens rødder - der
samtidig fungerer som bladløv. Rødderne er luftfyldte, og det betyder,
at de flyder i vandoverfladen. De har også grønkorn i cellerne ligesom bladene
på almindelige planter. Det gør, at vandrølliken kan optage solens lys og
dermed være i stand til at omdanne kultveilte til sukkerstof. |
 |
Blomsterne er lyslilla.
Kronbladene er femtallige og er vokset sammen i et rør, der også støtter
støvknapperne. Op gennem det sammenvoksede rør rager en griffel. Bestøvningen
sker ved hjælp af insekter.Efter bestøvningen svulmer frugtlegemet op og
griffelen ses tydeligt. |
 |
De fem bægerblade sidder tilbage
i en krans omkring
frugtstanden.
Efter blomstringen forsvinder blomsterstanden ned under vandet,
og frøkapslerne modner under vand. Når frøene slipper løs, kan de flyde og
spredes med vandstrømmen. Planten har også ukønnet formering ved at skyde
stængler ud, der danner nye planter i et klonet samfund af vandrølliker. |
|
Sumpiris med gule blomster |
|
 |
26. maj 2011:
endnu ingen blomster på Iris
|
 |
30. maj 2011:
de gule blomster vælter frem på Iris |
 |
den fuldt udfoldede sumpiris |
|
|
Naturstyrelsen gav
tilladelse til oprensning af skovdammen i efteråret 2011.
Men dette arbejde er ikke blevet gennemført endnu (april 2016).
For Svendborg Kommune er det en afvejning af, hvad de
økonomiske midler skal bruges til. 2016 vil forhåbentlig blive brugt til
at bringe de vigtigste stier og "hovedvejen" i orden. Det kan også være
inde i planen at tilplante og udtynde nogle felter.
Det var planen, at vandstanden i den nordlige skovdam skulle hæves ved regulering af afløbet gennem
grøfterne. Det vil give et nyt livsgrundlag for dyre- og planteliv. Det giver
os naturskønhed og variation med den lyse åbning i skoven og skovdammens
spejling af træstammerne.
Skovens vandhuller har hidtil givet livsgrundlag for
salamandere og frøer.
|
 |
 |
| bemærk frøæg (medio april) |
|
| |
|
|
|
|
 |
EGEN
Egen kan blive meget gammel.
Den fornyr sig ved at døde grene afstødes og barken hurtigt gror sammen
over det beskadigede sted.
foto: 11. maj 2016 |
 |
Egen er dog sårbar hvis
andre træer gror op og overskygger den. Egen tåler ikke godt
sommerstorme, der tager fat i store grene med mange blade på.
Fotografiet viser en topskade på et egetræ.
Nederst ses "vanris", der er nye skud fra stammen.
Foto: 11. maj 2016 |
 |
Afrevne grene fra det
ovenfor viste egetræ.
foto: 11. maj 2016 |
 |
Egetræer overskygger også
nogle af
dets egne grene, som dør.
Her ses det, hvordan barken vokser
frem og afsnører den udgåede gren.foto: 19. maj 2016 |
 |
Egetræ i blomst før
løvspring
foto: 6. maj 2011 |
 |
PILETRÆER Der findes mange
forskellige pilesorter i skoven.
de her viste piletræer bryder sammen, når de får en vis størrelse. |
 |
 |
| Piletræet er i
stand til at leve videre, selv om stammerne er kollapset.
Til venstre ses adskillige friske sideskud (vanris)
foto: 24. maj 2016 |
 |
Pilen er mere kendt for dets tynde, lange pilekviste, det pileformede
blade og dets gæslinger foto: 19. maj 2016 |
 |
foto: 18. april 2012 |
 |
 |
| Blot for at vise
forskellen: Piletræer, der gror på klitheden i Vestjylland, til stadighed
hårdt tugtet af vestenvinden. Maksimal højde ½ meter. foto: 14. maj
2016 |
 |
Stormfældede bøgetræer |
 |
Stormfældet bøgetræ |
 |
Stormfældet bøgetræ |
 |
< Asketræer i Juulgårdsskoven
blev ramt af en svampesygdom
der slår træerne ihjel.
|
 |
Stormfældet gran |
| |
|
 |
 |
Den kommunale
hakkemaskine kom forbi på Skolestien og efterlod denne
massakre på et træ, der kom for tæt på. Tæt på skadestedet ses "vanris",
dvs.
nye tynde grene, der opstår som "reaktion" på den hårde beskæring af
træet.
foto 11. maj 2016 |
 |
Kolde tæer -
bækken mellem skovene
6. januar 2011
|
 |
vinterskoven 13. januar 2011
varmen fra træerne smelter sneen |
|
 |
Mosset gror
også 1. januar |
 |
Isblomst - plukket 29. januar 2011
|
 |
Mergelgrav
bundfrossen marts 2012 |
|
 |
Efeu klatrer
også 13. februar |
 |
Barken på løvtræ gnavet af rådyr.
Mærker af dyrets tænder er tydelige.
januar 2015 |
|
|
Billederne
i den efterfølgende præsentation er optaget i en periode på 5 uger. Alting
forandrer sig foran øjnene af vandreren.
Fortsæt med at gå disse ture. Kig
på planternes udvikling og hvordan nye overtager pladsen fra dem, der
har haft deres tid. Kig på dyrelivet: insekter. fugle, rådyr. I går
var der færten af en ræv, da jeg gik i skoven. |
 |
<XL løvetandsfnug 6.
maj 2011 |
Lærketræ 21. april |
samme træ 18. maj |
 |
Hæg 29. april 2016 |
|
Træernes kamp om at få deres blade eksponeret for sollys viser sig på mange måder. Nogle
planter må sikre sig ved at springe ud før andre, der kan overskygge dem.
Det er anemonernes teknik.
Træerne breder deres blade vifteformet ud for at sikre sig sollyset. Her
er det bøgetræets løv. Sollyset sætter gang i bladenes stofskifte.
Fotosyntese hedder det.
< bladmosaik 9. maj
|
 |
<XL bladmosaik 9. maj |
 |
Ahorntræets blade danner skygger på bøgetræets stamme
<XL bladmosaik 9. maj |
 |
 |
Ramsløg stortrives i bøgemulden - smuk og duftende - af løg
- 18. maj
Ramsløg kan nu købes i de store supermarkeder. Ha, ha. |
