Skabeloner: Eksistens-udtryksform-tradition-modernitet-postmodernitet

Skabeloner - hvad er det ?

Tradition, modernitet og det postmoderne

Eksistens: I billedkunsten handler det om at stille spørgsmål ved identitet i en verden i forandring. Hvilket billede vil vi gerne lave af os selv. Hvem er vi, når vores vigtigste beskæftigelse er at rage til os og forbruge i mængder.

Udtryksform: Maleriet er fuld af traditioner. Der er en still-billed-tradition. Alt skal kunne udtrykkes inden for én ramme, mens tegneserien typisk har mange rammer at brede sig i. Maleriet har også tradition for penselskrift, der fortæller om kunstnerens temperament.
Men i pop-kunsten hvor der bruges klicheer og skabeloner ses det ofte, at kunstneren skjuler sit temperament ved at skjule penselsporene.

Tradition: stammens, nationens eller gruppens fælles tegn, masken og menneskefiguren som et symbol / tegn for fællesskab og en fælles historie. Er det "det jordiske paradis"?

Modernitet: drømmen om det fælles menneskelige skuffes. Der opleves fremmedhed, kaos, anonymitet. Drømmen om "det jordiske paradis" lider skibbrud. Uniform og kliché kan bruges som en befrielse fra kaos. "Du er ikke alene" - du søger efter beskyttelse.

Postmoderne: produktet, nu'et, now-here, blandinger af high og low, amerikansk kultur.

otel2007

Arbejde med skabeloner i malerier

Fremstil forstørrelser af avisbilleder - gerne helfigurs fotografier af mennesker (tegninger egner sig ikke)
tegn op på gennemsigtigt mønsterpapir (manifold)
vær præcis med deltaljerne i den ydre konturlinje (de indre konturlinjer kommer ikke med)
kalkér tegningen over på kraftigt kulissepapir. Placer tegningen midt på papiret.
klip ud i som positiv skabelon
Bevar det resternde papir som negativ skabelon.
Fremstil "skygninger" af skabelonerne med dækfarve - påfør farven med svamp.
- skabeloner kan også bruges til forstørrelse v. hj. a. OH-projektoren
mal videre på billedet med pensel ( inspiration fra eksempelsamlingen nedenfor)

negativ "rest"        positivt udklip

negativ-skygning     positiv-skygning

se den videre udvikling af dette oplæg

Det er konturlinjens præcise forløb, der er brændstoffet i skabelonbillederne.
Efter de første forsøg viste det sig, at pressefotos i mange tilfælde har særlige kvaliteter i yderkonturerne. Det er jo sådan, at vi ved at bruge fotos som silhouet eller skabelon reducerer deres fortællende indhold - ansigtstræk og alle indre konturlinjer forsvinder og dermed alle kendetegn på det individuelle. En modetegning kan ikke yde en præcis nok fortælling alene ved sin yderkontur. Den her gengivne skitse er baseret på et reklamefoto.

Øvelsestilløb

Farvepaletten sættes op:

litteratur: Lis Pallesen: Farver s. 14 - 21

A. Primær- og sekundærfarverne





Den 12-delte farvecirkel ifølge Johannes Itten: Malerkunstens elementer
	De tre primærfarver gul - rød - blå sekundærfarverne orange - violet - grøn er blandinger af primærfarverne to og to mellemliggende farver er sekundærfarver : gulgrøn, gulorange, orangerød, rødviolet, blåviolet, blågrøn/turkis,
	treklange: orange - grøn - blå du kan frit dreje trekanten rundt og danne nye treklange
	Johannes Itten satte teorier op om harmoniske firklange og treklange. 4-klangen: gulgrøn - gulorange blåviolet - rødviolet
	Rektanglen her peger på de 4 farver: grøn - blå orange - rød Du kan frit dreje rektanglet rundt og danne nye 4-klange

B: Tertiærfarver

C. Valør-kontrast og de rene farvers lysstyrke.

	Her vises Johannes Ittens 12.delte farvecirkel som et samlesæt til en globus: Indad mod midten danner nordpolen med blandinger med hvidt - mere og mere jo nærmere nordpolen - mens blandinger med sort er voksende jo nærmere vi kommer sydpolen.
De rene kulører - rød, grøn, gul, blå - ka sammenlignes med gråtoneskalaen Ved at tilsætte hvidt og sort ændrer farvens lyshed og dens varme/kulde

D. Dæmpede farver i samspil med primær- og sekundærfarver
[Feltfarver og signalfarver]:

E: Figurativt maleri:
Her er der krav til farvepaletten, som primær- og sekundærfarverne ikke kan klare alene: kravet om at kunne gengive lys og skygge på selve figuren og evt. slagskygge på omgivelserne. Den "europæiske palet" er karakteriseret ved, at den rummer jordfarver - også kaldet tertiærfarver - og farver, der er blandinger af alle tre typer farver med hvidt eller med sort.
	Dette system er en forenkling af en ældre palet. Vi har set, at Casper Heiberg har beskrevet Delacroix' palet og forklaret fordelene ved den: 1. han var i stand til at male plastisk form med lys og skygge 2. han kunne udtrykke stærke følelser 3. han kunne give udtryk for idealer se netsiden om emnet

Undersøg de meget forenklede paletter der blev anvendt af Matisse og Warhol i det 20. århundrede:


	Henri Matisse: Mme Matisse: Madras Rouge. 1907 (Udsnit)
Warhol's poppalet:
	Andy Warhol benyttede disse farver til sit pop-portræt af Marilyn Monroe De fire øverste farvebånd er udprægede pastelfarver - meget hvidt blandet i farverne giver lyse og kolde farver De to mørke farver: sort og mørk rødbrun holder portrættet på plads. I kunstmuseet Louisiana's Monroe-serie sker der farveskift fra billede til billede
	opgave med udgangspunkt i Edward Hopper: Nighthawks

Elias Ole Tetens Lund
19-02-2009

Eksempler på skabeloner og klicheéer i kunsten

	Oldtiden / klassik
Romer med masker af forfædre
	Romantik:
Delacroix: Friheden fører folket
	Dada -surrealisme
Marcel Duchamps 1915-23
	Amerikansk Pop-kunst:
Andy Warhol
Roy Lichtenstein
	London School:
Ron B Kitaj : Art of Memory
	produktkultur
Beatles: Sg. Pepper
Yippie: Handbook
Copenhagen Catwalk: Beautiful Rebels & Classic Heroes
	Danske kunstnere:
Richard Mortensen: Esto es Malo 1959
Poul Janus Ipsen: "Dressur III", 1986
Ole Sporring
Per Kirkeby: Romantisk billede 1965
Per Kirkeby: Fluer, 1966
Bjørn Nørgaard gobeliner
Jacob Herskind Little Big Catwalk

red: Elias Ole Tetens Lund


negativ "rest" positivt udklip

negativ-skygning positiv-skygning
	se den videre udvikling af dette oplæg
Det er konturlinjens præcise forløb, der er brændstoffet i skabelonbillederne. Efter de første forsøg viste det sig, at pressefotos i mange tilfælde har særlige kvaliteter i yderkonturerne. Det er jo sådan, at vi ved at bruge fotos som silhouet eller skabelon reducerer deres fortællende indhold - ansigtstræk og alle indre konturlinjer forsvinder og dermed alle kendetegn på det individuelle. En modetegning kan ikke yde en præcis nok fortælling alene ved sin yderkontur. Den her gengivne skitse er baseret på et reklamefoto.