Moses tilskrives
ydmyghed, men de mange hændelser i
Exodus-beretningen viser Moses som en voldsom leder.
Renæssancekunstneren Michelangelo har her
fremstillet Moses i det øjeblik, da han har fået overdraget lovens
tavler på Sinaj bjerg.
Han er siddende og drejer sig. Han griber sig
i skægget og med den højre arm klemmer han lovens tavler ind til
kroppen. Han ser i vrede ud til venstre for sig. Han sidder hos
Gud og véd, at han burde være et andet sted, hos sit folk i ørkenen. Freud har fortolket hans anfægtelse med
baggrund i psykoanalysen.
Men Moses kan endnu ikke se
det, der har bragt ham i ophidselse. Han har kun fået at vide at
folket danser omkring guldkalven. Han er ikke på vej ned i lejren, hvor
han i vrede kaster lovens tavler fra sig.
Her - i Michelangelos fremstilling er Moses
siddende. Og man ser figuren dreje sig - væk fra sin højre side
over mod sin venstre side. Venstre arms muskler svulmer.
Det må være
konfrontation med Gud oppe på bjerget.
(2. Mose Bog, Exodus 32, 7 - 14) Opfattet på den måde er det Moses i
færd med at forhandle med Gud om, hvad der skal ske med folket.
"Vend om fra din
flammende vrede og fortryd det onde, du ville have gjort mod dit folk". Moses erindrer Gud
om pagten, han har sluttet med patriarkerne og hans løfte om at gøre
folket talrigt.
Da fortrød Gud det onde, og Moses vendte sig og gik
ned fra bjerget. Først da Moses var gående på vej ned ad bjerget,
og han med egne øjne så folket danse om guldkalven, blev han bragt fuldstændigt ud af fatning, kastede lovens tavler mod klippen og beordrede
en massakre mod de ansvarlige for afgudsdyrkelsen.
Exodus-fortællingen skildrer altså Moses som en meget aktiv person, både i
forhold til Gud og overfor folket, som han har fået besked på at lede. Men
- endnu siddende oppe på bjerget - er Moses "inderligt bekymret. Han har
uro og rædsel i øjnene ved tanken om den morderiske handling, han har
magt til at udføre. Derfor udstråler han
terribilità."(Tandrup)
Kafka lader Manden fra Landet være den
svage, inaktive tøsedreng, der ikke tager kampen op med Gud.
I romanen Processen identificerer Josef K sig med netop denne svage person, der
ikke vil træde i karakter og være en mand.
Michelangelo lader sin Moses vende sig om efter at have forhandlet ansigt til
ansigt med Gud - for at gå ned til folket og tage opgøret dér. Det er først dér
at lovens tavler knuses; derpå følger på Moses' ordre et opgør med
afgudsdyrkerne. Moses er endda ikke bange for at bruge militære midler i dette opgør.