|
Kafka er meget optaget af, hvor meget sex betyder for magtens personer: en
student optræder i Processens 2. Kapitel som
agent provocateur.
Under Josef K.s første tale foran forhørsdommeren bliver han afbrudt
af en skrigen fra salens ende . Det var en vaskekone ... "K. så kun, at en
mand havde trukket hende hen i et hjørne ved døren og der trykkede hende
ind til sig .
 Men
det var ikke hende, der skreg op, men derimod manden, han havde trukket
munden bredt ud og så op mod loftet. En lille kreds havde dannet sig
omkring dem begge, gallerigæsterne i nærheden syntes begejstret over, at
den alvor, som K. havde indført i forsamlingen, på den måde blev afbrudt."
(dansk udg. s. 53-54) Max Beckmann har i
maleriet "Die Nacht" 1918-1919 givet en fornemmelse af rummets overfyldte
karakter og den vold, indtrængende personer udøver mod den private
familie, der sidder omkring bordet. Kafka kredser gentagne gange i dette
og andre kapitler om atmosfæren og lysforholdene i rummene, men også om
K.s mulighed for at kunne bevæge sig frit. K ville løbe derhen [hvor
manden overfaldt kvinden] men ... "ingen lod K. slippe igennem. Tværtimod,
man hindrede ham i det gamle mænd rakte armen frem, og en eller anden hånd
- han havde ikke tid til at vende sig om - greb ham bagfra i kraven. K.
tænkte ikke egentlig længe på parret, han følte det som omhans frihed blev
indskrænket, som om man gjorde alvor af arrestationen..."
I det efterfølgende kapitel "I
den tomme mødesal - studenten - kontorerne" møder K.
vaskekonen, der i den nye sammenhæng fremstår som retsbetjentens hustru.
"Jeg er undskyldt overfor alle, som kender mig," sagde kvinden, "han som
omfavnede mig dengang, har allerede længe forfulgt mig... Der findes ingen
beskyttelse mod det, også min mand har allerede affundet sig med det; vil
han beholde sin stilling, må han finde sig i det, for denne mand er
student og vil, så vidt det kan forudses, opnå større magt. Han er hele
tiden i hælene på mig, lige inden De kom, gik han sin vej." (dansk
udg. s. 57)
billede:
Natten af Max Beckmann
|