Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Det andet menneske er Den helt Anden

   At Jeg i mødet med den Anden intet kan modtage fra den Anden ud over det, som allerede findes i mig, er ifølge Lévinas en forestilling som har sin rod i  sokratismen, og at  denne ide har grundlagt terroren. Han hævder,  

  • at det andet menneske er den helt Anden, 

  • at han mødes som ansigt, 

  • at i mødet virkeliggøres sproget og 

  • at i sproget sker belæring og sandhed.

   Ved at bekræfte en udfoldelse af sandheden ændrer man "sandhedens" oprindelige mening. Ved mødet med den helt Anden - ansigt til ansigt - bliver sandheden udfoldet sammen med sproget og studiet (undervisningen) som det, der udfylder tomrummet mellem jeg'et og den helt Anden. Vi oplever det fælles objekt forskelligt.
   Det er nu ikke længere givet , at hvad der er "inde i den enkelte", er til stede og allerede er givet. Noget er skjult og noget er endnu ikke-eksisterende. Derfor kan det også siges, at bevidsthedsaktiviteten ikke uden i visse tilfælde peger hen imod en bestemt bevidsthedsindhold.
Konsekvenserne af Lévinas' filosofi er en ekstrem humanisme. Den tager afstand fra forestillingen om at der kan ske og bør kunne ske en overdragelse af bevidsthed. Den tager afstand fra påtryk af den måde verden opleves på: gennem dominans og gennem terror - og den tager afstand fra   reduktionen af det særegne ved individet til det almene.