Asger Jorn: Paatrængende Væsener, hvis Existensberettigelse bevises ved deres
Existens. 1939-40 Vejle Kunstmuseum
Det var Asger Jorn, der introducerede Kafka med sin oversættelse af fortællingen
Familiefaderens bekymring. Den blev trykt i tidsskriftet Helhesten 1941. Her
anmeldte han tillige I Fangekolonien.
Jeg ved ikke,
om Jorn kendte Kafkas fortælling, da han malede de Påtrængende Væsener. Kafkas
værk var endnu ikke meget udbredt i Danmark. Men Jorn fandt i Kafka en
provokerende måde at se verden på: I "Familiefaderens bekymring" brugte Kafka
navnet Odradek om et væsen uden fast bopæl som lér med en latter der lyder som raslen i nedfaldne blade. Familiefaderens bekymring
angik dette væsens
eksistensberettigelse: "Alt der dør, har indtil da haft en art mål, en art bestilling, og det har det slidt sig op ved; det er ikke træffende
for Odradek. Skulle det mon være muligt at han en gang, måske endnu for fødderne af mine børn og børnebørn vil komme rullende ned ad trappen
med sytråd slæbende efter sig? Han skader jo åbenbart ikke nogen, men den forestilling at han ligefrem skulle overleve mig, volder mig næsten
smerte."
(Franz Kafka: Fortællinger, 2008 s. 176-177)
Jorns billede er ikke en illustration til Kafkas
Odradek. Jorn gik sine egne veje, der nok var knyttet til formmæssige ideer om
linien og fladen, men som i høj grad handlede om legen med figurer, der skulle
males frem fra underbevidstheden. Surrealismen var ikke født, og knapt nok
undfanget, da Kafka døde i 1924.
Kafkas næsten befriende humor har et islæt af det tragiske. Han ser
dette unyttige væsen Odradek gennem familiefaderens optik: Hvad er
nyttigt og hvad er opgaven her i livet? Der er intet, der må befri
sig ved en latter, der er hentet fra skoven. Man mærker Herman Kafka,
Franz Kafkas faders pukken på de afsavn, han måtte lide som barn i en afkrog af
det østrig-ungarske kejserrige. Han havde kæmpet sig op til en høj social status
- og hvilken tak fik han fra den umulige søn, der ville være forfatter? |
