Kafka: Foran Loven .. en kæde af essays af  Elias Ole Tetens Lund

Ottende Kreds: Magt og autoritet

Emnet for denne kreds er hvordan magten og autoriteterne bestemmer den enkeltes kamp for friheden.  Kafka var meget opmærksom på hvad magt ville sige. Den viser sig ved familiens spisebord, hvor faderen sidder for bordenden. Fortællingen Forvandlingen fortsætter med at fremvise magtforholdet ved den unge mands isolation og forvandling til et udyr i familiens bolig.
  Autoriteterne er et gennemgående tema i Processen. Beskrivelserne af retssalen og begivenhederne derinde et skrækindjagende tema bogen igennem. Men mange andre situationer er drevet op i det satiriske. F. eks. beskrivelserne af statsadvokat Hasterer og fortællingen om besøget hos den syge advokat, hvor Josef K. går ind i det højloftede arbejdsværelse for at snakke med plejersken Leni og dér ser malerierne.  Ligeså skildringen af kunstmaleren Titorelli, der fabrikerer forfængelighedens billeder på bestilling. De lavere rangerende embedsmænd hudfletter han med latterliggørende beskrivelser.  Besøget i domkirken er til stadighed det mest mystiske, hvor Kafka glimtvis bruger satiren, men hvor han lader religionens billeder og den gejstliges autoritet være de bærende motiver. Det er personers og grupper af personers omgang med magt, der skaber ødelæggelsen af det enkelte menneskes liv. Staten som autoritet er mærkeligt nok et fjernt fænomen for Kafka. I hans levetid var statsmagten i voldsom vækst i hele Europa. Men det førte også til flere staters sammenbrud og opløsning. For Kafka var det de mellemmenneskelige relationer, der måtte holde for, når der skulle rettes kritik. Men det er ikke litteratur der skal sætte problemer under debat, der flyder fra hans pen. Hans fortællinger er omspændt af gådefuldhed.
   Jeg tænker dog: hvad var autoriteten i den verden, Kafka drømte om? Hvad var hans arvegods? Han har jo et voldsomt opgør med faderen i brevet til denne. Det er overfladiskheden hos faderen, der fylder meget i sønnens bevidsthed.
   Den juridiske verden - altså de personer, der udfylder den juridiske verden, som udgør systemet - er i hans øjne ikke i stand til at leve op til den værdighed, der kræves for at være en autoritet. Han skulle vide det, da han selv er jurist af uddannelse. Han er dybt skeptisk over for Max Webers drøm om et retssamfund. Han ser forfængeligheden og kollegialiteten som den afgørende hæmsko for retfærdigheden. Tilbage står usikkerheden om Loven. Fortællingen Foran Loven betyder enten: Manden fra landet står foran indgangen til Loven - dvs. retfærdigheden - eller: Fortællingen er indledningen til loven, altså en præambel, som tillader den gejstlige at holde manden udenfor noget, som han ingen forudsætninger har for at forstå. Kafka står som iagttager af samfundet på sidelinjen - ikke accepteret af faderen, da han vil bruge sin energi på skriveriet i stedet for at gifte sig og blive forretningsmand - og ikke accepteret af det omgivende samfund, så snart han vil leve sin jødiskhed ud -  endsige være oprører, som en ung jødisk mand må gennemleve for at blive et helt menneske. Autoriteterne og loven er til stadighed emnerne for dette oprør, som han ikke må, men skal igennem. (23.10.2009; 12.05.2010)